DM-semifinalisterne er fundet

De topseedede levede op til favoritværdigheden ved kvartfinalerne af DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring. Lørdag venter semifinalerne i single og finalerne i herre-, dame- og mixed double.

Johannes Ingildsen (KB) vandt sin kvartfinale efter 2 timer og 40 minutter.

Favoritterne var effektive ved kvartfinalerne af DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring ved fredagens kvartfinaler i single. Hos både herrerne og damerne spillede seedet 1 til 4 sig i semifinalerne.

Sådan følger du DM-ugens mesterskaber

Hos herrerne var August Holmgren, der er seedet 1, den første til at spille sig videre til morgendagens semifinaler. Gentofte-spilleren var flyvende i sit opgør mod Emil Remsted fra Holte, der blev slået 6-1, 6-1.

I semifinalen møder August Holmgren Rasmus Hembo Mathiasen fra Esbjerg, der i kvartfinalen vandt med sammen cifre over Mads Bruhn Aarby (Holte).

Seedet 2, Philip Hjorth, var også overbevisende i sin kvartfinale, hvor han stod overfor Nikolaj Katic. Første sæt blev vundet 6-0, og Hjorth var foran 5-0, da Katic trak sig.

Hjorth møder Davis Cup-kollegaen og klubkammeraten fra KB, Johannes Ingildsen, der brugte 2 timer og 40 minutter på at spille sig i semifinalen. I kvartfinaleopgøret mod Yakup Unzel fra Birkerød bølgede momentum frem og tilbage, men i afgørende sæt trak Ingildsen fra og sikrede sig sejren. 

Seedet dominans

På damesiden var Sarafina O. Hansen, den første, der kunne glæde sig over at have spillet sig videre i turneringen. Den andenseedede Birkerød-spiller mødte Marie Benmouyal (Fruens Bøge) i sin kvartfinale. Hansen kæmpede med at finde rytmen i første sæt, men fandt tilbage på sporet og kunne lukke kampen i to sæt med cifrene 6-4, 6-3.

Modstanderen i semifinalen bliver Hannah Viller Møller fra Gentofte, der var oppe mod den forsvarende Danmarksmester udendørs hos damerne, Vilma Krebs (KB). Men det var Viller Møller, der var stærkest på dagen og vandt i to sæt.

Førsteseede Rebecca Munk Mortensen stod overfor klubkammeraten fra KB, Sara Børkop. Munk Mortensen kæmpede med at lukke kampen, men vandt sikkert med to gange 6-1.

I semifinalen møder hun sin doublemakker og klubkammerat fra KB, Laura Brunkel, der også var flyvende i sin semifinale mod Cecilie Agerbek Fridthjof, og der var aldrig rigtig tvivl om, hvem der ville løbe med sejren. Brunkel lukkede kampen med

Tre doublefinaler på programmet

For KB-spillerne Philip Hjorth og Laura Brunkel bliver det en særdeles travl lørdag. De har nemlig tre kampe på programmet. Foruden deres semifinaler i single, byder lørdag på finaler i mixed double, herredoube og damedouble. Philip Hjorth og Laura Brunkel spiller finale sammen i mixed double mod søskendeparret Lucca og Johannes Ingildsen.

Derudover skal Hjorth spille herredoublefinale med makkeren Christian Grønfeldt. Hjorth og Grønfeldt spillede sig i finalen med en sikker sejr over Mikko Bach Hansen (ATK) og Andreas Cort (KB).

I finalen møder KB-makkerparret Gustav Theilgaard og Valdemar Pape, der begge spiller for Gentofte. De to Gentofte-spillere var overbevisende i deres semifinale, hvor de stod overfor Frederik William Horsten (Birkerød) og Nikolaj Månsson (Aarhus 1900), som de vandt i to sæt.

Finalen i damedouble bliver et rent KB-anliggende, hvor Laura Brunkel og Rebecca Munk Mortensen står overfor Vilma Krebs Hyllested og Sara Børkop.

Brunkel og Munk Mortensen slog sikkert makkerparret fra Vester Skerninge Amalie Grube Andersen og Anna Nevada Løndahl Henriksen i to sæt, og det samme gjorde Hyllested og Børkop, der slog Zoe Du Pasquier Jensen og Cecilie Agerbek Fridthjof i deres semifinale.

Find alle fredagens resultater fra DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring.

Facts om DM-ugen

  • DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring er den del af DIF DM-ugen
  • DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
  • Cirka 140 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Herning den 17.-23. juni 2024.
  • DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, dart, golf samt tennis, padel og pickleball.
  • Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Herning.
  • Hvis man ikke kan være til stede i Herning, kan man følge DM-ugen på Danmarks Radio og Sport Live, hvor der sendes flittig fra DM-ugen.
  • Det er tredje gang, DM-ugen afholdes. De to første år var i Aalborg. I 2025 går værtsbystafetten tilbage til Aalborg, mens Herning er vært igen i 2026.
  • Se mere på www.dmugen.dk

Sociale medier og app