Det er nu muligt at oprette sin egen profil og se resultater helt tilbage til 2012 i DTF’s nye turneringsunivers, Tournament Software. På sigt vil alle individuelle turneringer, ranglister og holdturneringer foregå i det nye univers.
Dansk Tennis Forbund tager et stort elektronisk skridt fremad med introduktionen af det nye turneringsunivers Tournament Software. Fra i dag af er der åbent for, at tennisspillere kan oprette deres egen profil og følge med i deres egne resultater.
”Vi glæder os rigtig meget til at byde folk indenfor i vores nye turneringsunivers – Tournament Software. Det nye univers vil hjælpe til at gøre tennis sjovere at spille og nemmere at administrere. Jeg tror, at alle spillere allerede nu vil finde det interessant at se, hvem der er deres skrækmodstander, og hvor mange kampe de vandt sidste år,” siger direktør i Dansk Tennis Forbund Klaus Nørby Jakobsen.
I første omgang er der fokus på, at så mange spillere som muligt skal oprette en profil i Tournament Software. Alle, der har spillet en holdkamp eller turneringskamp siden 2012, har allerede en spillerhistorik i systemet. Når man opretter sig, kan man matche sin profil med sin spillerhistorik.
Når man først er oprettet, kan man se sine egne resultater helt tilbage til 2012. Man kan også få en oversigt over sine ønske- og skrækmodstandere, søge på resultater for klubkammeraterne og meget mere.
System under udvikling
Det er endnu ikke alle funktioner i Tournament Software, der er taget i brug, da systemet stadig er under udvikling. Blandt andet er ranglisterne ikke up to date. Her gælder stadig de vanlige ranglister. Senere i år vil det blive muligt til at køre alle individuelle turneringer, holdturneringer og ranglister gennem systemet. Det bliver også her, at tilmeldinger til turneringer foregår.
”Det er vigtigt for os er, at alle funktioner i systemet virker efter hensigten, når vi skifter endeligt over til at bruge Tournament Software. Det er et kompleks system med mange spændende features, som vi løbende vil tage i brug. Det her system vil revolutionere brugeroplevelsen for spillere, turneringsarrangører og holdkaptajner,” siger Klaus Nørby Jakobsen.
Læs guiden til, hvordan du kommer godt i gang med Tournament Software.
Og prøv Tournament Software på dtf.tournamentsoftware.com
Ved tekniske problemer, kontakt venligst Dansk Tennis Forbund på dtf@tennis.dk.