Elitedivisionen: Landsholdskvinder i aktion inden Mexico-tur

Landsholdskvinderne Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen pudser formen af inden afrejse til Mexico. Og så er Elmer Møller med i opstillingen for KB.

Rebecca Munk Mortensen rejser til Mexico søndag. Inden gælder det elitedivisionskampen mod Rødovre. Foto: ITF.

Optakt: Dansk Tennis Forbund stiller i hver runde skarpt på et opgør fra både herrernes og damernes Elitedivision i tennis. Samtidig får du en oversigt over samtlige rundens kampe, hvor det fremgår, hvem der spiller holdenes fire singler.

Klik på de enkelte kampe og brug artiklen til at følge resultaterne, når de tikker ind i løbet af lørdagen.

For tredje lørdag i træk er der fuldt program i Elitedivisionen. Herefter går landets bedste række i hi frem til 10. januar.

Rundens damekamp

Rødovre – KB

Rødovre har lagt for land med to hæderlige nederlag på 4-2. Men der skal også nogle sejre til, hvis de vil væk fra en af de to nedrykningspladser. Ivona Cudina har været Rødovres sikreste vej til point på fjerdesingle. Mod KB er hun rykket op som treer.

Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen pudser formen af, inden de søndag rejser med Billie Jean King Cup-holdet til Mexico. Her venter to svære udfordringer mod Mexico og Canada. De udfordringer blev ikke mindre af, at Clara Tauson blev tvunget til at melde fra til landsholdet.

Landskampene fredag og lørdag i næste uge kan ses direkte på SPORT LIVE.

Singlerne

  • 1. DS: Sofie Vindberg Nielsen – Johanne Svendsen
  • 2. DS: Leslie Soto – Rebecca Munk Mortensen
  • 3. DS: Ivona Cudino – Sophia Tølbøl Bergqvist
  • 4. DS: Anna Seveliova – Sophia Valsted

Hold øje med: Sophia Valsted. Den 14-årige KB’er får debut i Elitedivisionen lørdag.

Rundens herrekamp

Esbjerg – HIK

Esbjerg er kommet godt fra start og har skrabet otte point sammen i de to første opgør hjemme mod Hørsholm og ude mod KFUM. En sejr på hjemmebane over HIK vil gå en lang vej mod overlevelse i divisionen – og sågar en mulig deltagelse i Medaljespillet til marts.

Inden da gælder det HIK, som stiller i sæsonens hidtil stærkeste opstilling. Det er der også brug for, da HIK kun er noteret for et enkelt point i bunden af Elitedivisionen. Den dygtige brite Mark Whitehouse stod for at spille det ind, da han slog Yanais Laurent fra B.93 i 1. runde. Whitehouse var ikke med i 2. runde.

Singlerne

  • 1. HS: Serign Samba – Mark Whitehouse
  • 2. HS: Alexander Meyer – Yuri Netrebin
  • 3. HS: Rasmus Hembo Mathiasen – Andre Meinertz
  • 4. HS: Linus Bense – Thomas Kromann

Hold øje med: Rasmus Hembo Mathiasen. Den danske ranglistes nummer 11 har indtjent tre ud af fire mulige point i denne sæson.

Elitedivisionen Damer Runde 3

HRT – ATK
Lørdag kl. 12.00
Stadion Allé 9
2960 Rungsted Kyst
1. DS: Alexandra Boenæs – Rebecka Jerlardtz
2. DS: Fredrika Runström – Katerina Norup Hansen
3. DS: Emilia Henningsen – Esther Månsson
4. DS: Madicken Dunne – Louisa Harck

B.93 – Gentofte
Lørdag kl. 12.00
Ved Sporsløjfen 10
2100 København Ø
1. DS: Lena Papadakis – Linea Bajraliu
2. DS: Sarafina Hansen – Sophia Ragus
3. DS: Natacha Schou – Frederikke Pape
4. DS: Victoria Andersen – Agnes Bang Kjærsgaard*

*Agnes Bang Kjærsgaard spiller fredag semifinale i en ITF J30. Vinder hun og er forhindret i at stille op i Elitedivisionen, indtræder Hannah Winding Mollerup i opstillingen for Gentofte.

Rødovre – KB
Lørdag kl. 12.30
Rødovre Parkvej 425
2610 Rødovre
1. DS: Sofie Vindberg Nielsen – Johanne Svendsen
2. DS: Leslie Soto – Rebecca Munk Mortensen
3. DS: Ivona Cudino – Sophia Tølbøl Bergqvist
4. DS: Anna Seveliova – Sophia Valsted

Hareskov-Værløse – Fruens Bøge
Lørdag kl. 13.30
Stiager 6
3500 Værløse
1. DS: Anna Brandt Schultz – Anastasia Yakimova
2. DS: Hedvig Turesson – Cecilie Wiche
3. DS: Emma Brandt Schultz – Vanessa Timm
4. DS: Vera Elander Rasmussen – Hedvig Placatka

Elitedivisionen Herrer Runde 3

Elmer Møller får sæsondebut for KB. Foto: Angel Martinez/Getty Images for ITF.

KB – KFUM
Lørdag kl. 10.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. HS: Elmer Møller – Adam Heinonen
2. HS: Olle Wallin – Ludvig Hede
3. HS: Philip Hjorth – Oscar B. Danielsen
4. HS: Sebastian Grundtvig – Mikkel Paludan-Müller

HRT – B.93
Lørdag kl. 12.00
Stadion Allé 9
2960 Rungsted Kyst
1. HS: Arvid Nordquist – Yanais Laurent
2. HS: Henrik Heise Korsgaard – Nikolaj Katic
3. HS: Saba Nanobashvili – Hugo Pierre
4. HS: Morten Lyngbæk – Felipe Mikkelsen

Esbjerg – HIK
Lørdag kl. 12.00
Gl. Vardevej 62
6700 Esbjerg
1. HS: Serign Samba – Mark Whitehouse
2. HS: Alexander Meyer – Yuri Netrebin
3. HS: Rasmus Hembo Mathiasen – Andre Meinertz
4. HS: Linus Bense – Thomas Kromann

Lyngby – Gentofte
Lørdag kl. 12.15
Lundtoftevej 53 B
2900 Kongens Lyngby
1. HS: Fred Simonsson – Christian Sigsgaard
2. HS: Frederik Løchte Nielsen – Gustav Theilgaard
3. HS: August Brostrøm Poulsen – Asger Thorn Sørensen
4. HS: Tristan Thomas Engelschmidt – Mads Bruhn Aaby