Elitedivisionen runder halvvejen i grundspillet med en runde onsdag. Samtidig skrues der op for intensiteten i jagten på de eftertragtede pladser i Medaljespillet.
Optakt: Dansk Tennis Forbund stiller i hver runde skarpt på et opgør fra både herrernes og damernes Elitedivision i tennis. Samtidig får du en oversigt over samtlige rundens kampe, hvor det fremgår, hvem der spiller holdenes fire singler.
Klik på de enkelte kampe og brug artiklen til at følge resultaterne, når de tikker ind i løbet af lørdagen.
Coronaen har komprimeret programmet i Elitedivisionen. Derfor er der toptennis på en onsdag aften, når fjerde runde i aften løber af stablen.
Rundens damekamp
HRT – Gentofte
Gentoftes sølvvindere fra sidste sæson ligner umiddelbart det sikreste kort i ræset om Medaljespillet i en ellers uhyggelig tæt Elitedivision for kvinder. Onsdag klokken 17 skal de på udebane forsvare deres førsteplads i rækken mod HRT, der kun ligger et enkelt point efter i stillingen.
I førstesinglen har både Julita Saner og Emilie Francati revanche til gode efter seneste runde i lørdags, mens andensingle bliver det klassiske opgør mellem den unge fremadstormende og den rutinerede. Det er Johanne Svendsen og Maria Jespersen, der indtager de to roller.
Singlerne
1. DS: Julita Saner – Emilie Francati
2. DS: Johanne Svendsen – Maria Jespersen
3. DS: Ida Hasselbalch – Helena Francati
4. DS: Mille Mørk – Alice Widell
Hold øje med: Ida Hasselbalch og Maria Jespersen. De to står godt nok ikke over for hinanden i single, men til gengæld kan de begge bryste sig af at være de mest succesrige spiller i Elitedivisionen i år indtil nu.
Ingen spillere har formået at gå 6-0 med tre singlesejre og tre doublesejre i de tre første runder. Men fem spillere står noteret for en 5-1 statistik. Foruden Hasselbalch og Jespersen er det Julie Noe (KB), Sofia Samavati (Holte) og Malene Stripp (Lyngby).
Rundens herrekamp
KB – HIK
Hos herrerne har fem hold skilt sig ud i kampen om kun fire pladser i Medaljespillet. KB og HIK er med i den flok, og de to traditionsrige rivaler tørner sammen mandag aften.
KB har tanket godt op på point med to gange 6-0 i de seneste runder mod Århus 1900 og ATK. Men slaget skal for alvor stå i de interne opgør mellem bejlerne til Medaljespillet. HIK fik en vigtig og pointrig sejr i lørdags på 5-1 over Lyngby, der også rækker ud efter en plads i slutkampene.
De to hold stiller stærkt op, hvilket blandt andet giver et opgør på førstesingle mellem Søren Hess-Olesen og Holger Rune. HIK har igen den stærke, svenske doublespiller Andre Göransson med på holdet.
Singlerne
1. HS: Søren Hess-Olesen – Holger Rune
2. HS: Johannes Ingildsen – Andre Göransson
3. HS: Benjamin Hannestad – Rafa Miralles
4. HS: Carl Emil Overbeck – Christoffer Kønigsfeldt
Hold øje med: Carl Emil Overbeck. Den tidligere HIK-spiller er foreløbigt ubesejret i årets Elitedivision. Det er blevet til tre singlesejre, en i double og en på walk over. Onsdag aften står han så overfor sæsonens hidtil største udfordring, når han møder den tidligere Davis Cup-spiller Christoffer Kønigsfeldt.
Elitedivisionen Damer Runde 4
KB – HIK
Onsdag kl. 16.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. DS: Mai Grage – Martha-Elisa Stemann
2. DS: Karina Ildor Jacobsgaard – Emilie Just-Bomholt
3. DS: Julie Noe – Berta Passola
4. DS: Rebecca Munk Mortensen – Emma Håkansson
Lyngby – Fruens Bøge
Onsdag kl. 16.30
Lundtoftevej 53 B
2800 Kongens Lyngby
1. DS: Elena Jamshidi – Anastasia Yakimova
2. DS: Natascha Schou – Camilla Flintholm
3. DS: Charlotte Ellegaard – Vanessa Timm
4. DS: Malene Stripp – Lone Wengeneroth
HRT – Gentofte
Onsdag kl. 17.00
Stadion Allé 9
2960 Rungsted Kyst
1. DS: Julita Saner – Emilie Francati
2. DS: Johanne Svendsen – Maria Jespersen
3. DS: Ida Hasselbalch – Helena Francati
4. DS: Mille Mørk – Alice Widell
Birkerød – Holte
Onsdag kl. 17.00
Topstykket 28
3460 Birkerød
1. DS: Karen Barritza – Jacqueline Cabaj Awad
2. DS: Alisha Hussain – Laura Alsing
3. DS: Sarafina O. Hansen – Camilla S. Müller
4. DS: Katrine Berge – Laura Brunkel
Elitedivisionen Herrer Runde 4
KB – HIK
Onsdag kl. 16.00
Peter Bangs Vej 147
2000 Frederiksberg
1. HS: Søren Hess-Olesen – Holger Rune
2. HS: Johannes Ingildsen – Andre Göransson
3. HS: Benjamin Hannestad – Rafa Miralles
4. HS: Carl Emil Overbeck – Christoffer Kønigsfeldt
Aarhus 1900 – Give
Onsdag kl. 16.15
Marselisborg Grønnevej 2
8000 Aarhus C
1. HS: Andreas Bjerrehus – Anders Grinderslev
2. HS: Noah Svenningsen Holmvang – Marco Kirschner
3. HS: Asger Buus Andersen – Rasmus Michelsen
4. HS: Benjamin Husum – Morten Garbers
Lyngby – ATK
Onsdag kl. 16.30
Lundtoftevej 53 B
2800 Kongens Lyngby
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Mateusz Terczynski
2. HS: Nicolai Ferrigno – Frederik Odorico Emmertsen
3. HS: Frederik Sletting – Thomas Riad
4. HS: Patrick Kristensen – Stefan Ravnholt
HRT – Gentofte
Onsdag kl. 17.00
Stadion Allé 9
2960 Rungsted Kyst
1. HS: Henrik Heise Korsgaard – Christian Sigsgaard
2. HS: Maxim Landa – August Holmgren
3. HS: Morten Lyngbæk – Jesper Andi Jørgensen
4. HS: Caspar Jalili Mikkelsen – Oskar Brostrøm Poulsen