Søndag var 11 danskere i aktion, da der skulle spilles kvalifikationskampe. Det blev en blandet fornøjelse for spillerne, der alle kæmpede om en plads i kvalifikationsfinalerne mandag.
Lige ved og næsten. Så kort kan de siges om starten på førstedagen af ITF-turneringen i Vejle, hvor de første kvalifikationskampe blev spillet. Det gik nemlig på mange måder ikke gik danskernes vej.
Sidste år var det for første gang i syv år bliver der i denne uge spillet en international tennisturnering på dansk jord. Fra søndag d. 24. juli og otte dage frem dyster tennisspillere fra 26 forskellige nationer om point til WTA og ATP-ranglisterne.
11 danskere var gennem dagen i aktion, og her lykkedes det fem af dem at spille sig videre til de afgørende kvalfinaler, der giver adgang til hovedturneringen, som starter tirsdag.
Første dansker på gruset var Olivia Thiemke. Hun stod overfor Clarissa Blomqvist fra Finland, men trods ihærdigt spil fra Rødovre-spilleren, satte finnen sig lynhurtigt på spillet og lukke aldrig rigtig danskeren ind. Dermed blev det en finsk sejr i to sæt med cifrene 6-2, 6-1.
Ikke lang tid efter Olivia Thiemke var kommet på banen, skulle den næste dansker i aktion. Vejlenseren Emma Malmkjær indtog det velkendte grus og viste flot spil overfor sin hollandske modstander Bente Spee og snuppede første sæt. Det gode spil holdt dog ikke i andet sæt, som tog hollænderen, og så skulle det hele afgøres i en match tie break. Det blev dog ikke til danskerens fordel, og hun måtte se sig slået med cifrene 6-2, 2-6, 2-10.
Efter to danske nederlag skulle Zoe d. p. Jensen forsøge at rette op på statistikken og sikre den første danske sejr. Hun mødte Olga Golas fra Polen. Men der var ikke meget af stille op for den unge dansker fra 2005. Golas tog uden de store problemer sejren og pladsen i kvalifikationsfinalen i to sæt 6-3, 6-4.
Sejrsstime
Første danske sejr kom i fjerde kamp, hvor Cecilie Wiche stod overfor ukrainske Polina Gubina. Efter den tiendeseedede ukrainer havde hevet første sæt hjem 6-3, vendte danskeren sit spil og kom foran 5-0, før Gubina trak sig fra kampen med en skade. Dermed var sejren sikret og den første dansker videre til kvalifikationsfinalerne mandag. Wiche kan nu se frem til mandagens kval-finale mod Venla Ahti fra Finland.
Næste sejr ventede dog ikke lang tid efter, hvor sidste års dobbelte danmarksmester Valdemar Pape skulle byde den tiendeseedede svensker Jonathan Stenberg op til dans. Det var langt fra nemt for danskeren, der måtte ud i en match tie break, som blev vundet 10-6, og dermed kunne han sætte det endelige punktum for kampen.
”Jeg prøver på at ”kvalle” ind i den her turnering. Det er en stor turnering på dansk grund, så det er også fedt at få noget international erfaring på det her niveau. Der er mange gode spillere, og der er gode kampe, så det er fedt at få en kamp mere,” fortæller Valdemar Pape efter kampen.
I kvalifikationsfinalen venter finske Eero Vasa.
Dansker-dueller
Dernæst ventede der en ren danskerkamp, da vennerne og KB’erne Carl Emil Overbeck og Anders Grinderslev stod på hver sin side af nettet. De to spillere kender hinanden godt uden for banen, men har aldrig stået på hver sin side af nettet i en singlekamp. Der var fra start kamp til stregen om den videre færd i turneringen.
Men det blev Carl Emil Overbeck, der er hjemme fra collage over sommeren, som til sidst kunne knytte næven. Han tog sejren efter en match tie break, der blev vundet med hele 10-3. Mandag møder KB’eren Jack Wistrand fra Sverige.
På banen lige ved siden af stod dagens anden dansker-duel mellem Richard Biagiotti og Nikolaj Katic. Der var dog ikke meget at rafle om, da Biagiotti satte sig tungt på kampen allerede fra første sæt og kunne gøre den færdig med cifrene 6-0, 6- Han skal stå over for fjerdeseedede Iiro Vasa fra Finland i kval-finalen.
Sidste sejr
Så var der bare én runde tilbage. Og her stod blandt andet Give-spilleren Patrick Kristensen klar, der skulle forsøge at holde den gode stime og hive endnu en dansk sejr hjem. På modsatte banehalvdel stod Noel Larwig fra Tyskland. Det var intet problem, og Kristensen tog sikkert sejren med cifrene 6-3, 6-4.
I kvalifikationsfinalen står han overfor Christian Lerby, der har dansk blod i årene, da hans far er den tidligere professionelle fodboldspiller Søren Lerby. Christian Lerby stiller dog op for Holland, hvor han er opvokset.
Ikke mere end et par baner derfra skulle Gustav Theilgaard forsøge at vinde dagens sidste kamp. Trods et tæt første sæt, viste den tyske modstander John Sperle sig for stærk og tog sejren i to sæt med cifrene 7-5, 6-3.
Dermed var der fem danskere videre til kvalifikationsfinalerne mandag. De kæmper om at kvalificere sig til hovedturneringen, der indledes tirsdag.
Fakta om turneringen
ITF World Tennis Tour turneringen løber af stablen hos Vejle Tennis klub fra søndag den 24. juli og syv dage frem. Der er $15.000 i samlet præmiesum for damernes double- og singleturnering. Det samme gælder for herrerne.
Følg med på SPORT LIVE
Der er masser af tennis hver dag på anlægget i Vejle, hvor der er fri entré. Fra den 27. juli-31. juli kan du se med i dit fjernsyn, når tv-kanalen SPORT LIVE sender direkte fra Vejle alle dagene.
Se hvordan du får SPORT LIVE her.
Info, resultater og kampprogrammer
Se lodtrækninger og resultater for damernes turnering her
Se lodtrækninger og resultater for herrernes turnering her
Under turneringen kan du følge alle resultater og live scores hos ITF. Klik på den ønskede dag og vælg M15 Vejle, DEN for mændenes turnering og W15 Vejle, DEN for damernes turnering.