Fem U14’ere høstede erfaring i Østrig

Nora Juncher Kjellin (KB), Anna Brandt (Hareskov-Værløse), Andreas Cort (Vester Skerninge), Carl Filip Weller (KB) og Magnus Østergaard (HRT) var alle taget med juniorlandstræner Kim Hansen til Tennis Europe-turnering i østrigske Bad Waltersdorf for at høste erfaring på internationalt niveau.

Den danske delegation i Østrig.

Fælles for de tre spillere er, at de er født i 2009 og derfor er i deres første år som U14.

”Selvom de er førsteårs og niveauet er højt, synes jeg faktisk, at de danske spillere er godt med. Der er især tre ting de skal hjem og bruge mere tid på. De bedste hernede misser ikke et grundslag, hvor de ikke er presset. Og så er den helt store forskel serv og retur. Det skal virkelig terpes meget, meget mere,” siger Kim Hansen.

Juniorlandstræneren bider også mærke i indstillingen hos de unge spillere.

“Det er sundt for dem at tage ansvar for deres egen tennis – også selvom man skal vente fem timer i et tenniscenter på grund af regn, og man ikke får ens livretter hver dag. Det er super fedt at se, hvordan de fungere som gruppe. Der er en kanon teamspirit, hvor alle ønsker det bedste for hinanden,” siger Kim Hansen.

På banen blev det til et par danske sejre i alpelandet, hvor ingen dog nåede til kvartfinalerne.

Det var ikke lutter livretter, der blev serveret i Østrig.
Tak for kampen.