På en flot besøgt generalforsamling i Fyns Tennis Union blev formand Kai Holm genvalgt. Han fortsætter dermed også i bestyrelsen i DTF.

Torsdag den 8. februar var der generalforsamling i Fyns Tennis Union (FTU). Den blev afholdt i Marienlystcentret. Formand Kai Holm var på valg og blev genvalgt for en ny to-årig periode. Som formand for FTU er han født medlem af bestyrelsen i DTF.
Generalforsamlingen havde flot fremmøde, hvor 18 ud af 31 fynske klubber var mødt op. På generalforsamlingen blev der gjort status for fynsk tennis. 29 ud af 31 klubber var med FTU’s holdturnering, og 15 ud af 31 klubber var repræsenteret ved kvindetennis-events.
Tillykke til Kai Holm med valget.
