Guld i øst og vest ved UM

UM inde – Powered by Lokal Forskring blev afsluttet med manér i HRT, hvor seks klubber fordelte de otte singletitler mellem sig.

Flere spillere fik hængt deres første UM-guldmedaljer om halsen. Her Laurits Østergaard, der vandt U12-finalen over Philip Dianati. Bronze gik til Oscar Grant-Rosendahl og Adam Kjærsgaard Sørensen.

Påskedag bød på finaler ved UM inde – Powered by Lokal Forsikring i Hørsholm Rungsted Tennisklub. Det resulterede i nye ungdomsmestre fra både Jylland, Fyn og Sjælland.

Dagens første mester var den enlige jyske etter på dagen. Esbjergs Rasmus Hembo Mathiasen mødte Mikko Bach Hansen fra Arbejdernes Tennisklub i U16-finalen. Første sæt blev en tæt affære, der faldt ud til Hembo efter en tiebreak. I andet sæt var der ingen tvivl om udfaldet, da esbjergspilleren sejrede med 6-1.

Mens drengenes U16-finale var først færdig, skulle der anderledes lang kamptid til for at finde en vinder hos pigerne. Men i sidste ende vandt Fruens Bøges Sophia Ragus med 6-4, 4-6, 7-5 over Cecilie Fridthjof (KB).

Laurits Østergaard havde glæde af at være på hjemmebane i U12-finalen for drenge. Det udnyttede han til at besejre Philip Dianati (Birkerød) med 6-3, 6-2. U12-finalen for piger var et rent KB-anliggende. Her vandt Emilia Thygesen med 6-2, 6-1 over Sophia Valsted.

Tiebreak i afgørende sæt

Hos U14-pigerne blev det også til en sikker finalesejr. Ella Møller Wilstrup (Holte) slog Anna Brandt Schultz (Hareskov-Værløse) med 6-3, 6-1.

Hos drengene kom Andreas Cort Maleeva Hansen (Vester Skerninge) stærkt fra start og vandt første sæt i finalen med 6-1. Modstanderen Mingus Zack Hansen (Birkerød) fik kæmpet sig godt tilbage i andet sæt. Men det blev Cort, som hev sejren i land med 7-5.

Hos U18-drengene skulle der en tiebreak i afgørende sæt til for at afgøre finalen. DM-finalisten Cornelius Shalmi vandt første sæt sikkert med 6-2. Men Birkerøds Yakup Uzunel spillede sig op i andet sæt, som han vandt med 6-3. I den afgørende tiebreak ved 6-6 i tredje sæt var Shalmi dog stærkest.

Sidste ungdomsmester i single skulle findes hos U18-pigerne. I en tæt og velspillet kamp gik titlen til Vilma Krebs Hyllested fra KB. Hun besejrede Gentoftes Frederikke Pape med 6-4, 7-5.

Dermed gik singletitlerne ved UM inde – Powered by Lokal Forsikring til spillere fra HRT, Vester Skerninge, Holte, Esbjerg, Fruens Bøge og tre gange KB.

Dobbelte mestre

Dagen blev sluttet af med doublefinaler. Her lykkedes det en række spillere at tage titlen som dobbelt ungdomsmester.

Laurits Østergaard vandt U12-drengetitlen side om side med sin finalemodstander fra single, Philip Dianati. Emilia Thygesen blev også dobbelt mester. Hun fik god støtte i finalen af makkeren og klubkammeraten fra KB, Filippa Foxby Munch.

Vilma Krebs Hyllested i selskab med Zoe Du Pasquier Jensen (KB) var suveræne i U18-pigedouble.

I den sidste finale ved UM inde – Powered by Lokal Forsikring blev den sidste dobbelte mester fundet. Andreas Cort Hansen vandt guld sammen med Magnus Østergaard (HRT) efter en tæt finale mod Mingus Hansen og Anton Lindberg (Tennis Club Odense).

RESULTATER SINGLE

U12 DS: Laurits Østergaard (HRT) – Philip Dianati (Birkerød) 6-3, 6-2

U12 PS: Sophia Valsted (KB) – Emilia Eyva Thygesen (KB) 2-6, 1-6

U14 DS: Andreas Cort Maleeva Hansen (Vester Skerninge) – Mingus Zack Hansen (Birkerød) 6-1, 7-5

U14 PS: Ella Møller Wilstrup (Holte) – Anna Brandt Schultz (Hareskov-Værløse) 6-3, 6-1

U16 DS: Rasmus Hembo Mathiasen (Esbjerg) – Mikko Bach Hansen (Arbejdernes Tennisklub) 7-6, 6-1

U16 PS: Cecilie Fridthjof (KB) – Sophia Ragus (Fruens Bøge) 4-6, 6-4, 5-7

U18 DS: Cornelius Shalmi (KB) – Yakup Uzunel (Birkerød) 6-2, 3-6, 7-6

U18 PS: Vilma Krebs Hyllested (KB) – Frederikke Pape (Gentofte) 6-4, 7-5

RESULTATER DOUBLE

U12 PD: Victoria Frederiksen (Holte)/ Sophia Valsted (KB) – Filippa Foxby Munch/Emilia Eyva Thygesen (KB) 2-6, 4-6

U12 DD: Philip Dianati (Birkerød)/Laurits Østergaard (HRT) – Oscar Grant-Rosendahl (Øresund)/Adam Kjærsgaard Sørensen (Gentote) 6-1, 7-5

U14 PD: Nora Juncher Kjellin/Sofia Østergaard (KB) – Josefine Malling/Josefine Pape (Gentofte) 6-4, 6-0

U14 DD: Andreas Cort Maleeva Hansen (Vester Skerninge)/Magnus Østergaard (HRT) – Mingus Zack Hansen (Birkerød)/Anton Lindberg (Tennis Club Odense) 7-6, 7-6

U16 PD: Cecilie Fridthjof/Sophia Tølbøl Bergqvist (KB) – Milla Maluka Hoffmann/Sofia Mortensen (HIK) 6-0, 6-4

U16 DD: Sebastian Kjølbye (NTK-Amager)/Rasmus Hemboe Mathiasen (Esbjerg) – Mads Bruhn Aaby/Marcus Sehested (Holte) 6-7, 4-6

U18 PD: Zoe Du Pasquier Jensen/Vilma Krebs Hyllested (KB) – Caroline Porsager (Greve)/ Ophelia Ruus (Holte) 6-0, 6-1

U18 DD: Hector Hertz Nissen (Farum)/Oliver Steines (KB) – Yakup Uzunel (Birkerød)/Kristian Kjellberg (Gentofte) 5-7, 6-1, 14-12