Ambitionen er, at partnerskabet skal være med til at styrke pigers og kvinders sundhed og trivsel ved at gøre hygiejneprodukter mere tilgængelige for Dansk Tennis Forbunds medlemsklubber. Din klub får nemlig mulighed for at lave en specialaftale med Herbox.
Det svenske firma Herbox og Dansk Tennis Forbund har taget et stort skridt imod at skabe positive forandringer i Dansk Tennis Forbunds medlemsklubber landet over. Parterne er nemlig gået sammen med det formål at styrke kvinders sundhed og trivsel ved at gøre hygiejneprodukter mere tilgængelige i de danske tennis- og padelklubber. Samarbejdet skal skabe et mere inkluderende og støttende miljø for kvinder og piger, der dyrker tennis, padel og pickleball.
Herbox’ direktør og grundlægger, Hanna Lauste, ser med stor glæde frem til at komme igang.
“Vi er begejstrede for at være en del af dette partnerskab med Dansk Tennis Forbund. Herbox har forpligtet sig til at støtte kvinder i sport ved at levere produkter, der gør det lettere for dem at fokusere på deres præstationer uden bekymringer. Vi håber, at dette samarbejde vil inspirere de danske tennis-, padel- og pickleballklubber til at tage et skridt mod en mere inkluderende og støttende sportsverden for alle.”
Inklusion og bæredygtighed i fokus
Herbox’ formål er at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem mænd og kvinder, og virksomheden samarbejder allerede med en bred skare af virksomheder, skoler og sportsorganisationer i blandt andet Danmark, Sverige og Finland.
Derudover er bæredygtighed en af Herbox’ helt store mærkesager. Alle deres dispensere er nemlig lokalt produceret i Sverige, og hvis de går i stykker, bliver de indsamlet og genanvendt. Alle Herbox-produkter er desuden lavet af organisk bomuld, som betyder, at de er fri for kemikalier, parfume, blegemiddel og andre unødvendige substanser.
Samarbejdet mellem Herbox og Dansk Tennis Forbund skal gøre det nemt for de danske tennis-, padel- og pickleballklubber at indføre hygiejnedispensere fyldt med Herbox’ kvalitetsprodukter på klubbernes faciliteter. Din klub kan nemt kontakte Herbox – se mere nederst i artiklen – for at lave en aftale om en eller flere dispensere, der let kan installeres på strategiske steder på klubområdet. Dette skaber en bekvem og diskret adgang til nødvendige hygiejneprodukter for alle kvinder og piger, der deltager i tennis-, padel- og pickleballaktiviteter. Herbox har lavet et specialtilbud til Dansk Tennis Forbunds medlemmer, der for 179 kroner om måneden kan leje en Herbox-dispenser med menstruationsprodukter.
Kalenderen skriver 2024, og i Dansk Tennis Forbund ser man samarbejdet som en naturlig og moderne sikring mod at kvindelige spillere bliver nødt til at afbryde en træning eller turnering på grund af uventet menstruation.
”Vores samarbejde med Herbox understreger Dansk Tennis Forbunds forpligtelse til at skabe et inkluderende miljø for alle vores medlemmer. Vi ønsker at vise, at vi prioriterer kvinders sundhed og trivsel på lige fod med deres sportslige præstationer. Dette partnerskab er et vigtigt skridt i retning af at skabe et støttende fællesskab, hvor alle kan trives,” siger Dansk Tennis Forbunds direktør, Emil Bødker.
Aftalen mellem Herbox og Dansk Tennis Forbund løber frem slutningen af 2025.
Kom i gang – kontakt Herbox i dag
Skal I være de næste til at lave et samarbejde med Herbox? Hvis I er interesseret, så kontakt Herbox og hør nærmere:
- Hanna Lauste, hanna@herbox.se, +46 (0) 73 54 16 301
Du kan også finde meget mere materiale til, hvordan din klub kommer i gang her. Her er der blandt andet beskrevet, hvordan I tilpasser ordningen så den passer lige præcis til jeres klub og behov.