Hjælpetræner er et kursustilbud udviklet til dig, der allerede er eller ønsker at være hjælpetræner. Kurset er en introduktion til trænergerningen, og efter kurset er træneren kvalificeret til at fungere som hjælpetræner med klubbens nybegyndere.
Kurset er både til dig, der ønsker en let introduktion til trænergerningen, men ikke ønsker at tage basisuddannelsen eller dig, der er fyldt 12 år, men endnu ikke kan deltage i basisuddannelsen Tennistræner 1-2-3. Du har måske din gang i klubben som spiller, senior, motionist, frivillig eller bedsteforælder til børn, der spiller tennis.
På kurset får du indblik i trænerrollen og lærer både, hvordan du kan samarbejde med de andre trænere og understøtte god tennistræning. Vi sætter fokus på rollen som hjælpetræner og giver dig en introduktion til de helt grundlæggende elementer i en tennislektion til begyndere. Du får bl.a. indføring i trænerens rolle, Play & Stay, spilbaseret træning, boldfodringsteknik samt hvordan du gør opvarmning til en vigtig del af træningen.
Kurset er ikke en del af vores basisuddannelse, men ønsker du flere redskaber som træner, er det oplagt, at du fortsætter på vores basisuddannelse Tennistræner 1-2-3.
Varighed
7 timer (1 dag) eller to hverdagsaftener
Indhold
- Play & Stay
- Spilbaseret træning (Game Based Approach, GBA)
- Boldfodring
- Den gode træning
- Opvarmning
- Træningsøvelser
- Trænerguiden
Adgangskrav
12+ (Du skal være fyldt min. 12 år for at deltage)
Dispensation
Der gives ikke dispensation for alder
Pris
Klubber eller foreninger, der er medlem af DGI eller DTF kan tilmelde sig Hjælpetræner.
Pris: 975 kr. pr. deltager
Kursusoversigt
Vi udbyder kurser i hele landet. Klik på tilmeldingslinket og se, hvor der udbydes et kursus nær dig, som du kan tilmelde dig.
Tilmeld dig Hjælpetræner
Kurser efterår 2024
Sjælland
- 21. september i Ballerup
- 6. oktober i Køge
- 9. november i Holbæk
Jylland
- 14. september i Hjerting
- 5. oktober i Erritsøe
- 9. november i Skanderborg
Tilmeldingsfrist
Senest 2 uger før kursets afholdelsesdato
Lyst til mere uddannelse
Næste skridt er Tennistræner 1. Klik her og læs mere
Få vores TRÆNER-nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du tilsendt en mail næste gang, vi udbyder relevante trænerkurser. Tilmeld dig her