Er du Tennis Øst nye alsidige Sekretariatsleder?

Brænder du for tennis på banen og udenfor banen? Er du administrativ, salgs og digital stærk, og vil du gerne være med til at realisere Tennis Østs ambitioner for dansk tennis? Så kan stillingen som sekretariatsleder i Tennis Øst meget vel være dit drømmejob!

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer), med ansættelse pr. 1. november 2022 – eller efter aftale. Arbejdssted er Idrættens Hus i Brøndby, og/eller hjemmearbejdsplads efter aftale.

Sekretariatslederen fungerer som unionens daglige kontaktperson til klubber, leverandører, ansatte, Dansk Tennis Forbund, sponsorer og unionens bestyrelse.

Sekretariatslederen refererer til unionens formand og samarbejder uden for bestyrelsens møder med bestyrelsens enkelte medlemmer på de ansvarsområder, som disse har ansvar for.

Sekretariatslederens primære ansvarsområder og opgaver:

  • a) Administrativ assistance til bestyrelsen – herunder bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
  • b) Ansvarlig for unionens driftsøkonomi – herunder bankgodkendelser, lønadministration, kontakt til offentlige myndigheder,kontakt til revisorer, i samarbejde med kassereren samt udarbejdelse af budgetopfølgning.
  • c) Kommunikation – sikre, at kommunikationssamarbejdet med Dansk Tennis Forbund fungerer i hverdagen, og at TØ kommunikerer fyldestgørende og rettidigt til medlemmer, klubber og Tennis Danmark generelt. Specielt fokus på kommunikationen på unionens digitale platforme – hjemmesiden, Facebook og Instagram.
  • d) Tæt dialog med unionens medlemsklubber Bestyrelsen i Tennis Øst ønsker at opbygge et endnu tættere forhold til unionens 124 tennisklubber og deres bestyrelser fordelt over hele Sjælland, Bornholm og Lolland Falster, derfor er det vigtigt at sekretariatslederen løbende er i kontakt med klublederne fysisk på møder og ved etablering af regionale klubnetværk, og meget gerne på banen ved træningssamlinger i tæt dialog med sportschefen
  • e) Udvikling af nye produkter og løsninger, som vi kan levere til vores medlemmer, er en vigtig del af jobbet. Sammen med bestyrelsen arbejder sekretariatslederen på at få udarbejdet og præsenteret et visionspapir herfor til medlemmerne på førstkommende ordinære generalforsamling eller et medlemsmøde i samme forbindelse
  • f) Kontaktperson for administrativt samarbejde med Dansk Tennis Forbund
  • g) Lederansvar for unionens ansatte – herunder Sportschefen
  • h) Ansvarlig for den daglige kontakt og koordinering med unionens samarbejdspartnere – herunder Turneringsadministration, og Bogholderi (begge opgaver er outsourced)
  • i) Salg af nye sponsorater til unionen og håndtering af sponsoraftaler – herunder løbende dialog med sponsorer ift. mersalg og opfølgning på kontrakter

Det er påkrævet at nogle af arbejdstimerne regelmæssigt lægges udenfor almindelig arbejdstid – fx om aftenen ifm.bestyrelsesmøder, eller generalforsamlinger, og i nogle weekender ifm. unionens turneringer

Vi forestiller os at den rigtige kandidat har:

  • 1) Et indgående kendskab til sportsverdenen – tennis på banen og udenfor banen er en åbenlys fordel!
  • 2) Kendskab til, forståelse for, og helst erfaring med, frivilligt arbejde – dvs. foreningslivet, frivilligt bestyrelsesarbejde og politiske organisationer
  • 3) Et veludviklet digitalt, administrativt og salgs gen. Der er styr på planlægning, og overholdelse af deadlines og aftaler
  • 4) Indgående kendskab til kommunikation og digital markedsføring på diverse digitale platforme er en stor fordel
  • 5) Har en naturlig interesse i, og flair for at samarbejde med en bred vifte af mennesker som alle brænder for tennissportenmen som ikke nødvendigvis deler agenda og prioriteter.

VIL DU VIDE MERE?

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen kan du kontakte Formand for Tennis Øst – Henrik Klitvad, telefon 53 56 11 40. For information om Tennis Øst henvises til til unionens hjemmeside: tenniseast.dk

Ansøgningsfrist den 1. oktober. Af hensyn til ansættelsesstart den 1. november vil der løbende blive indkaldt til samtaler. Ansøgning samt CV sendes til east@tennis.dk

Om Tennis Øst: 

”Tennis Øst er en lokalunion under Dansk Tennis Forbund med 125 tennisklubber øst for Storebælt. Ca. 60 % af de aktive tennisspillere i Danmark hører hjemme her. Unionen har det mest omfattende turneringsprogram i tennis i Danmark og arrangerer derudover trænings- og udviklingsforløb for spillere af en hver karat. Tennis Øst er en fusion af KTU (Københavns Tennis Union) og SLTU (Sjællands Lawn Tennis Union) gennemført i 2019.”