Lyngby møder KB i DM-finalen for herrer. Men det holdt hårdt for begge hold i semifinalerne mod Gentofte og HIK.
Nøjagtigt som i den udendørs DM-finale skulle der en golden matchtiebreak til at afgøre herrernes semifinalen mellem KB og HIK ved det indendørs Medaljespil.
Det blev 2. singlen mellem Carl Emil Overbeck (KB) og Thomas Kromann (HIK), der skulle spille den afgørende tiebreak til 10 point. Kromann kom foran med 4-1. Men derfra fik Carl Emil Overbeck bedre fat. Fra 6-6 tog KB’eren de sidste fire point i streg.
I singlerne kom KB bedst fra start mod HIK. Begge de to første singler gik Frederiksberg-holdets vej. Søren Hess-Olesen besejrede Rafa Miralles med 6-4, 7-6(4), mens Carl Emil Overbeck slog Thomas Kromann 10-2 i tredje sæts matchtiebreak.
HIK kom på tavlen, efter Alexander Kønigsfeldt slog Søren Wedege i matchtiebreak i 4. singlen. Og der måtte også matchtibreak til at afgøre 3. singlen. Her gik det KB’s vej, da Martin Killemose slog Christoffer Kønigsfeldt.
HIK kom stærkt tilbage i doublerne og vandt dem begge. Derfor blev det nødvendigt med golden matchtiebreak.
Lyngby vinder begge doubler
Gentofte havde som vindere af grundspillet valgt Lyngby som semifinalemodstander. I 1. single var der landsholdsklasse, da Christian Sigsgaard var oppe mod Frederik Løchte Nielsen. Det kom den regerende danmarksmester bedst ud af og vandt 7-5, 6-3.
Lyngby fik udlignet til 1-1, da svenske Simon Freund tog sig af 2. singlen. Lyngby kom også på 2-1, da Kristian Pless (40 år) slog Kasper Warming (45 år) i dagens mest rutinerede dyst. Inden doublerne stod det dog helt lige, fordi Philip Ørnø holdt fast og vandt 3. single i to sæt over Nicolai Ferrigno.
Lyngby vandt 2. doublen med Simon Freund og Marc Ferrigno over Philip Ørnø og Andreas Boers. I 1. double vandt Frederik Løchte og Nicolai Ferrigno første sæt, mens andet sæt skulle afgøres i tiebreak.
Christian Sigsgaard havde en oplagt forhånd ved sætbold til Gentofte, som dog røg i nettet. Efterfølgende slog Lyngby-duoen til og bookede en plads i finalen.
Tidligere på dagen spillede damerne fra Gentofte og KB sig i DM-finalen.
Både dame- og herrefinalen afvikles søndag fra klokken 14.00. Afslutningen på herrernes finale kan følges direkte på tv-kanalen SPORT LIVE fra klokken 17.30.
Medaljespillet kan følges på: https://tennis.dk/medaljespil2021-inde/
RESULTATER
Gentofte – Lyngby 2-4
- 1. Christian Sigsgaard– Frederik Løchte Nielsen 7-5, 6-3
- 2. Oskar Brostrøm Poulsen – Simon Freund1-6, 3-6
- 3. Philip Ørnø– Nicolai Ferrigno 6-2, 7-6(4)
- 4. Kasper Warming – Kristian Pless2-6, 4-6
- 1. Chrstian Sigsgaard/Oskar Brostrøm Poulsen – Frederik Løchte Nielsen/Nicolai Ferrigno6-7(5), 6-7(7)
- 2. Philip Ørnø/Andreas Boers – Simon Freund/Marc Ferrigno2-6, 5-7
KB – HIK 4-3
- 1. Søren Hess-Olesen– Rafa Miralles 6-4, 7-6(8)
- 2. Carl Emil Overbeck– Thomas Kromann 6-4, 2-6, 10-2
- 3. Martin Linnet Killemose– Christoffer Kønigsfeldt 3-6, 6-3, 10-6
- 4. Søren Wedege – Alexander Kønigsfeldt3-6, 6-3, 8-10
- 1. Søren Hess-Olesen/Jonas Zacho Larsen – Christoffer Kønigsfeldt/Thomas Kromann 3-6, 4-6
- 2. Martin Linnet Killemose/Carl Emil Overbeck – Rasmus Møller/Alexander Kønigsfeldt2-6, 6-0, 3-10
- *Golden Match Tiebreak: 2. HS: Carl Emil Overbeck – Thomas Kromann 10-6