I Kolding Tennis Klub har salget af miljøvenlige bambussokker fra Bambusa inkasséret en pæn sum af fortjenesten til klubkassen. Læs, hvordan din klub kommer i gang med at gøre det samme.
I starten af 2022 kom Kolding Tennis Klub i kontakt med Bambusa. Det skete, da bestyrelsesmedlem i klubben Lise Lagoni modtog en mail fra Bambusa, hvor der stod, om der var interesse for at sælge strømper til fordel for klubben. Og efter en indledende snak var der ikke langt til et samarbejde.
”Det er første gang, vi prøver det nu. Og samarbejdet har fungeret upåklageligt, når man følger de anvisninger, de har. Det har været nemt,” fortæller Lise Lagoni.
For Lise Lagoni og resten af Kolding Tennis Klub var det af flere grunde ikke et svært valg at takke ja til samarbejdet. For en aftale med Bambusa går i al sin enkelthed ud på, at man skal aktivere sine medlemmer til at sælge en eller to familieposer med strømper til venner, familie eller kollegaer og så ryger halvdelen af salgsprisen direkte i klubkassen.
”Vi synes, at det er enormt svært at skaffe sponsorpenge. Der er rigtig mange, der ringer firmaer på dørene og vil have et samarbejde med dem, så jeg har brugt rigtig meget energi på at få sponsoraftaler i hus uden den store succes,” siger Lise Lagoni og fortsætter:
”Og så tænkte jeg, at det her var en anden måde, hvor man også får aktiveret nogle af medlemmerne. Og det har egentlig fungeret fint.”
Strømper med tanke på fællesskabet
Klubben i Sydjylland har omkring 500 medlemmer, der efter aftalen med Bambusa kunne tage del i strømpesalget. Strømperne fra Bambusa er unisex og one size, og de kan derfor bruges af alle i hele familien. De leveres klar til salg i familiepakker med fem pakker strømper i hver, som man kan vælge at købe til sin egen husstand eller sælge til familie og venner og på den måde støtte formål i foreningen.
En af de mange fordele ved at sælge Bambusastrømper er, at de bliver leveret gratis til døren, foreningen betaler kun for de strømper, der bliver solgt, og først når salget er afsluttet. Strømper, der ikke bliver solgt, kan sendes retur.
For Kolding Tennis Klub har samarbejdet første gang givet et overskud på lidt over 6000 kr. Og det er penge, som kan bruges på alt fra praktiske gøremål til klubarrangementer.
”Vi har flere forskellige aktiviteter i klubben. Det kan for eksempel være at indkøbe klubtøj til hold eller sætte penge af til sociale aktiviteter,” afslutter Lise Lagoni.
Lyder det også som noget for jeres klub?
Bambusa arbejder sammen med Dansk Tennis Forbund, og et samarbejde med Bambusa er måske noget for jeres klub.
Tag kontakt til Bambusa og hør om mulighederne for din klub eller forening. Se mere på bambusa.dk eller her på siden.
Salg af Bambusa strømper er en nem og enkel måde at tjene penge til foreningen på. En familiepakke består af fem pakker strømper, som man kan vælge at købe til sin egen husstand eller sælge til familie og venner. På den måde støtter man almene og velgørende formål i foreningen.
Som noget nyt tilbyder Bambusa også et koncept, hvor man kan få en stander til klubben, hvor salget af strømper kan drives fra. Læs mere om det koncept her.
KONTAKT
Tag kontakt til Bambusa og hør om mulighederne for din klub eller forening.
- Ring på tlf. +45 2632 8080 eller mail:
- Maria Lund Bertelsen, maria@bambusa.dk
LÆS MERE
- Hvordan kommer vi i gang?: Her er opskriften på at tjene penge med Bambusa
- Bambusa.dk