Holdene i Medaljespillet har indleveret deres holdopstillinger til lørdagens semifinaler. Kom forbi KB i weekenden og nyd tennis fra øverste hylde.
Elitedivisionen indendørs er nået til sin afslutning og Medaljespillet står for døren i weekenden. Der bliver traditionen tro knald på, når DM-medaljerne skal finde sine ejermænd- og kvinder.
Vi er klar med overblikket over lørdagens semifinaler nedenfor.
Husk, at der er tv-transmission fra damefinalen på søndag direkte på SPORT LIVE fra klokken 9.
Semifinale damer: KB mod HIK
KB har som vinder af grundspillet valgt HIK som semifinalemodstander. Det kom nok ikke som det helt store chok, da Frederiksbergholdet vandt det indbyrdes opgør i sæsonen med 6-0.
Head to head
Klub: | KB | HIK |
1. single: | Rebecca Munk Mortensen | Berta Passola |
2. single: | Vilma Krebs Hyllested | Martha-Elisa Stemann |
3. single: | Karoline Laursen | Frederikke Pape |
4. single: | Cecilie Agerbek Fridthjof | Caroline Dandanell Lindal |
Placering i Grundspillet: | 1 | 4 |
Flest kampe i sæsonen: | Karoline Laursen (14) | Frederikke Pape (14) |
Flest sejre i sæsonen: | Karoline Laursen/Rebecca Munk Mortensen (11) | Frederikke Pape (8) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Rebecca Munk Mortensen (11/12) | Frederikke Pape (8/14) |
Benyttede spillere: | 9 | 8 |
Placering 2021: | Guld | 5 |
Wild card: | – | – |
KB stiller med et ungt hold – men ikke mere ungt end at tre af de fire singler var med til at sikre guldet sidste år. Både Rebecca Munk Mortensen og Karoline Laursen er noteret for 11 sejre i grundspillet. De er selvsagt vigtige brikker i KB’s guldjagt.
HIK kom med i Medaljespillet på grundspillets fjerdeplads kun et mulehår foran Lyngby, der endte som femmer. Frederikke Pape har både været HIK’s flittigste spiller og også den mest succesfulde. Hun står overfor Karoline Laursen på tredjesinglen.
Semifinale damer: Gentofte mod HRT
Gentoftes enlige nederlag I grundspillet kom netop mod HRT, der hev sejren hjem i golden matchtiebreak i november. Så grundspillets nummer to har revanche til gode i semifinalen.
Head to head
Klub: | Gentofte | HRT |
1. single: | Emilie Francati | Anna Klassen |
2. single: | Maria Jespersen | Mille Mørk |
3. single: | Helena Francati | Philippa Preugschat |
4. single: | Victoria Ilena Andersen | Sarah Suljadzic |
Placering i Grundspillet: | 2 | 3 |
Flest kampe i sæsonen: | Emilie Francati/Maria Jespersen/Victoria I. Andersen (12) | Ida Hasselbalch (12) |
Flest sejre i sæsonen: | Maria Jespersen/Victoria I. Andersen (11) | Anna Klassen (9) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Maria Jespersen/Victoria I. Andersen (11/12) | Anna Klassen (8/9) |
Benyttede spillere: | 5 | 12 |
Placering 2021: | Sølv | Bronze |
Wild card: | – | Johanne Svendsen |
Gentofte har som så ofte før benyttet en meget fast stamme på holdet, og har derfor kun benyttet fem spillere henover sæsonen. Maria Jespersen og Victoria I. Andersen har begge vundet 11 ud af 12 kampe i grundspillet. Så Gentofte ser rigtig stærke ud på anden- og fjerdesingle.
HRT har brugt et wild card på Johanne Svendsen, der kun havde været med i et enkelt opgør i grundspillet. Den danske Billie Jean King Cup-spiller er dog ikke hjemme fra San Diego og klar til semifinalen.
I stedet er tyske Anna Klassen på førstesingle for Hørsholm-holdet, der også har tysk på tredjesingle i form af Philippa Preugschat.
Semifinale herrer: KB mod HIK
KB gik ubesejret gennem grundspillet. Det resulterede blandt andet i en sejr på 5-1 over HIK i første runde. Holdet har brugt et wild card på Markus Eriksson og ser sultne ud for at veksle sidste års sølvmedaljer til guld.
Head to head
Klub: | KB | HIK |
1. single: | Markus Eriksson | Filip Bergevi* |
2. single: | Johannes Ingildsen* | Valdemar Pape |
3. single: | Simon Friis Søndergaard | Thomas Kromann |
4. single: | Anders Grinderslev | Christoffer Kønigsfeldt |
Placering i Grundspillet: | 1 | 4 |
Flest kampe i sæsonen: | Anders Grinderslev (12) | Valdemar Pape (14) |
Flest sejre i sæsonen: | Anders Grinderslev (12) | Valdemar Pape (8) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Anders Grinderslev (12/12) | Filip Bergevi (5/6) |
Benyttede spillere: | 8 | 9 |
Placering 2021: | Sølv | Bronze |
Wild card: | Markus Eriksson | – |
*Filip Bergevi og Johannes Ingildsen spiller ITF-turneringer i henholdsvis Egypten og Portugal. Hvis de ikke når hjem til semifinalerne, indtræder Alexander Kønigsfeldt i HIK’s opstilling og Søren Hess-Olesen hos KB.
HIK er uden Sebastian Grundtvig og muligvis også Filip Bergevi. Det bliver en stor udfordring at overkomme KB uden Hellerup-holdets to bedste singler.
Semifinale herrer: Århus 1900 mod HRT
Århus 1900 har haft en rigtig god sæson, hvor en fast kerne af spillere fik holdet helt op på andenpladsen. De skal forsøge at gøre kunststykket fra grundspillet efter, hvor de besejrede HRT med 4-3.
Head to head
Klub: | Århus 1900 | HRT |
1. single: | Stefan Seifert | Matteo Viola |
2. single: | Alexander Lykou | Henrik Heise Korsgaard |
3. single: | Andreas Bjerrehus | Friedrich Klasen |
4. single: | Anders Holm | Maxim Landa |
Placering i Grundspillet: | 2 | 3 |
Flest kampe i sæsonen: | Anders Holm (14) | Henrik Heise Korsgaard (14) |
Flest sejre i sæsonen: | Anders Holm (9) | Henrik Heise Korsgaard (10) |
Højeste sejrsprocent (minimum 6 kampe): | Christoffer Sander Nørby (5/6) | Caspar Jalili Mikkelsen (7/7) |
Benyttede spillere: | 7 | 9 |
Placering 2021: | 6 | 5 |
Wild card: | – | – |
HRT har den stærke italiener Matteo Viola på toppen og holdets mest benyttede spiller, Henrik Heise Korsgaard, på andensingle. Deres kampe mod Seifert og Lykou i grundspillet blev begge afgjort med 11-9 i matchtiebreak. Så der er lagt op til maksimal spænding.
Kom og støt dine favoritter
Der er fri entré, så læg endelig vejen forbi KB’s anlæg, hvis du vil se dansk toptennis. Du kan følge Medaljespillet på tennis.dk/medaljespil2022-inde/ gennem hele weekenden.