Mere ansvar til dansk bestyrelsesmedlem i ITF

Næstformand i Dansk Tennis Forbund – Thomas Kønigsfeldt – har fået tildelt større ansvar. Thomas sidder i dag i Det internationale Tennis Forbunds (ITF) bestyrelse, hvor han siden 2015 har været formand for ”Men’s ITF/ATP Circuit Committee”. Fremover skal næstformanden i DTF ligeledes sidde for bordenden i den 13-personer store komité: ”ITF Womens Circuit Committee”.

“Jeg er selvfølgelig glad for, at David Haggerty (ref: formand for ITF) og ITF’s bestyrelse ønsker, at jeg skal lede de forestående ændringer af ITF’s turneringstruktur i professional tennis både på herre og damesiden i de kommende 2 år. Det bliver en spændende opgave,” udtaler Thomas og understreger samtidig, at han er overbevist om, at ændringerne kan være til stor fordel for et land som Danmark.

Udnævnelsen af Thomas Kønigsfeldt sker i forbindelse med en række større indsatser for at skabe bedre forhold for kvinder i international tennis. Det kan der læses mere om på følgende link: http://www.itftennis.com/news/277606.aspx


Kontaktinformation:
Thomas Kønigsfeldt:
Mail: tkonigsfeldt@gmail.com
Mobil: 2680 1008