Fra 7.-10. februar kan du glæde dig til et program proppet med en række webinarer, der vil føles som en ekstra julegave for de fleste bat- og ketcherglade personer. Tilmeldingen er åben.
Dansk Tennis Forbund og DGI gentager succesen med Nationalt Tennis- og Padelwebinar. I år kører vi hele 11 stærke online-foredrag i stilling. Webinarerne er en gave til alle trænere, frivillige, bestyrelsesmedlemmer, forældre og spillere, der bare har den mindste interesse i tennis eller padel. Og det allerbedste: Deltagelse er gratis.
Et kig ind i fremtiden og gode evergreens
Du kan dykke ned i de enkelte webinarer herunder, men kort fortalt, får du et kig ind på fremtidens idrætsscene, du får tips og tricks til at samle nok penge til at stable det vildeste projekt på benene, og så vil du kunne lytte til evergreens som rekruttering af trænere og frivillige. Og sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig ikke snydes for øjeblikkets helt store hit: padel og de mange muligheder, der følger i kølvandet.
Book dine webinarer nu
Du kan glæde dig til masser af tankevækkende oplæg, fif og inspiration – lige til at tage med hjem i klubben. Men allerførst skal du sørge for at tilmelde dig de webinarer, du finder interessante. Og ja, du må rigtig gerne deltage i mere end et webinar. Så tag et kig på programmet herunder, hvor du kan læse mere om oplægsholderne, indhold og tidspunkter. Og del endelig denne side med andre i din klub.
Klik på de enkelte webinarer for at læse mere.
Mandag den 7. februar
- Et kig i krystalkuglen – tendenser der former fremtidens idræt
- Team Fred – et succesfuldt træningsprogram for børn med særlige behov
- TiD Tour og Tournament Software – Spritny turneringsform for din første turnering
Tirsdag den 8. februar
- Foreningsudvikling i BMI – en stor succes
- Bliv skarpere på dit padelprojekt – gode råd til fundraising og etablering af baner
- Facebook-begivenheder som rekrutteringsmagnet
Onsdag den 9. februar
- Skulderklap til de frivillige – sådan motiverer og fastholder vi engagementet
- Fyld padelbanerne med børn og unge – sådan får I gang i juniortræningen