Den officielle bold hos Dansk Tennis Forbund får nyt udseende og navn. Men klubberne har lov at bruge de gamle først.
HEAD TOUR DTF er navnet på den nye topbold til det danske marked. Bolden er fra 2019 den officielle bold for Dansk Tennis Forbund. I resten af indendørssæsonen kan klubberne frit vælge mellem at bruge den tidligere ATP-bold eller den nye bold til holdkampe og så videre.
Bolden er testet af flere ATP spillere og har samtidig været igennem flere krævende tests for at sikre et optimalt mix af spin og kontrol. Den har samme spilegenskaber, som den tidligere ATP bold.
Den officielle bold i Dansk Tennis Forbund er udviklet med Encore Technology, hvilket gør den mere holdbar end nogensinde før. SmartOptic Technology sikrer, at bolden altid lever op til det bedste – på alle underlag.
HEAD TOUR DTF bolden kommer i en helt ny indpakning, specielt til det danske marked. Quooker er logo-sponser på bolden ligesom på den tidligere bold.