Dansk Tennis Forbunds generalforsamling er medlemsforeningernes mulighed for at få indflydelse på forbundets arbejde og fremtid. Her godkendes regnskab og budget, der stemmes om forslag, kontingentet fastsættes, og der vælges medlemmer til bestyrelsen.

DTF’s generalforsamling for 2026 blev afholdt lørdag den 14. marts i Idrættens Hus i Brøndby.

Program

  • Kl. 9.30 – 10.00: Morgenkomplet
  • Kl. 10.00 – 11.30: Dialogmøde: Næste generation i dansk tennis
  • Kl. 11.30 – 12.00: Indskrivning
  • Kl. 12.00 – slut: Generalforsamling for 2026 starter.

Der vil undervejs i generalforsamlingen være indlagte pauser, bl.a. en kort frokostpause. Dirigenten vuderer, hvornår disse afholdes.

Hvordan opdyrker vi nye ledere, tennisprofessionelle, frivillige, officials og bestyrelsesaktive? Hvilken indflydelse vil unge gerne have, hvis de skal deltage og bidrage? Hvad kan vi gøre som forbund for at facilitere en proces, hvor der er løbende tilførsel af nye (og yngre) kræfter i tennislandskabet?

Læs mere om dialogmødet: Næste generation inviterer til dialog før generalforsamlingen

Tilmelding er ikke en forudsætning for deltagelse i generalforsamlingen.

Referat af generalforsamlingen 2026.

Referater fra tidligere generalforsamlinger kan findes her.

Se alle

Materialer til generalforsamlingen

Læs årsberetningen for 2025:

Tidligere årsberetninger kan ses her.

DTF har i 2025 haft et overskud på 782.000 kroner mod et budgetteret underskud på 609.000 kroner. Resultatet dækker over indtægter på 26,9 millioner kroner og udgifter for cirka 26,1 millioner kroner.

Forskellene fra budgettet på både indtægter og udgifter skyldes især Davis Cup sidste år – herunder den store hjemmekamp mod Serbien i Royal Arena.

SE DTF’s ØKONOMISKE ÅRSRAPPORT

 

Deadline for indkomne forslag fra medlemmerne er overskredet.

Tennis Øst har fremsat et forslag angående pickleball som organisatorisk del af dansk tennis.

Læs forslaget fra Tennis Øst.

Se alle

Valghandlinger

  • Christian Lunøe blev genvalgt til posten som formand for 2026 og 2027 uden modkandidat.
  • Ida Hasselbalch blev valgt til posten som menigt bestyrelsesmedlem for 2026 og 2027.
  • Martin Ravnholt blev genvalgt til posten som menigt bestyrelsesmedlem for 2026 og 2027.

Mads Brix blev ikke genvalgt til bestyrelsen.

Valg til Appeludvalget af 1 medlem for 3 år og 2 suppleanter for hver 1 år. Appeludvalget er sammensat på følgende måde:

  • Christian Kurt Nielsen blev genvalgt for 2026, 2027 og 2028.
  • Søren Arentoft er valgt for 2024, 2025 og 2026.
  • Troels Bay Simonsen er valgt for 2025, 2026 og 2027.
  • Suppleanter: Frederik Alfast Damm blev genvalgt for 2026.

Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant alle for 1 år.

  • Poul Erik Pedersen blev valgt til posten som revisor for 2026.
  • Lars Thykier blev valgt til posten som revisor for 2026.
  • Oddbjørn Unset blev genvalgt som revisorsuppleant for 2026.
Se alle

Love for Dansk Tennis Forbund

Find love for Dansk Tennis Forbund herunder bestemmelser for generalforsamlingen.

LÆS MERE

Referater fra tidligere generalforsamlinger

Find referater for Dansk Tennis Forbunds generalforsamlinger.

LÆS MERE