Optakt: Torpegaard i aktion i Elitedivisionen

Danmarks bedste herresinglespiller, Mikael Torpegaard, er på holdkortet hos Lyngby, når Elitedivisionens anden runde spilles lørdag.

Mikael Torpegaard, nummer 224 på ATP-listen, spiller førstesingle for Lyngby i weekenden.

Optakt: Dansk Tennis Forbund stiller i hver runde skarpt på et opgør fra både herrernes og damernes Elitedivision i tennis. Samtidig får du en oversigt over samtlige rundens kampe, hvor det fremgår, hvem holdene stiller med som 1. og 2. single.

Rundens herrekamp

Virum-Sorgenfri – Lyngby
Klokken 13.30
Boelvej 10
2830 Virum

Danmarks bedste herresingle Mikael Torpegaard slår et smut forbi Elitedivisionen efter at have spillet kvalifikation til French Open i ugens løb. Her blev det til sejr i første runde over Noah Rubin (USA, ATP: 169), inden han i anden runde tabte knebent til den 8. seedede Yannick Maden (Tyskland, ATP: 114) med 6-4, 4-6, 6-2.

Lyngby ser i det hele taget stærke ud efter de fulgte det indendørs DM-guld op med en 6-0 sejr i første runde mod HIK. Virum-Sorgenfri derimod fik alt andet end en ønskestart på sæsonen, da de ikke vandt nogen kampe mod KB. Og med et hårdt lokalbrag her i anden runde kan hver point blive afgørende for ikke at falde for langt tilbage i stillingen.

Singlerne

1. HS: Gustav Hansson – Mikael Torpegaard
2. HS: Mohamed Shabib – Nicolai Ferrigno

Hold øje med: Gustav Hansson, som debuterer for Virum-Sorgenfri. Den 24-årige svensker var oppe som nummer 540 på verdensranglisten sidste år. Så der er udsigt til en klassekamp, når han tørner sammen med Torpegaard.

Rundens damekamp

HIK – KB
Klokken 13.00
Hartmannsvej 37
2900 Hellerup

KB har revanche til gode, efter HIK slog KB i Golden Matchtiebreak ved det indendørs Medaljespil i marts. I forhold til det opgør for to måneder siden er Martha Stemann rykket fra fjerde til andensingle, hvilket alt andet lige må sende favoritværdigheden over til KB.

Frederiksberg-klubben har finalisterne fra KB’s Erhvervscup på de to første singler.

Singlerne

1. DS: Hannah Viller Møller – Mai Grage
2. DS: Martha Stemann – Karina Ildor Jacobsgaard

Hold øje med: Hannah Viller Møller, der i første runde fulgte op på sin indendørs DM-titel med en sejr over Fed Cup-kollegaen Maria Jespersen.

 

Elitedivisionen Damer Runde 2

Holte – HRT
Klokken 12.00
Carlsmindevej 26
2840 Holte
1. DS: Marina Yudanov – Olga Helmi
2. DS: Anette Munozova – Mathilde Tranberg

HIK – KB
Klokken 13.00
Hartmannsvej 37
2900 Hellerup
1. DS: Hannah Viller Møller – Mai Grage
2. DS: Martha Stemann – Karina Ildor Jacobsgaard

Skovbakken – Birkerød
Klokken 13.00
Hvidkildevej 19
8240 Risskov
1. DS: Victoria Ilena Andersen – Karen Barritza
2. DS: Isabella Grann-Frankild – Alisha Hussain

Virum-Sorgenfri – Gentofte
Klokken 13.30
Boelvej 10
2830 Virum
1. DS: Sofia Samavati – Maria Jespersen
2. DS: Anna Marie Møller – Helena Francati

Elitedivisionen Herrer Runde 2

Skovbakken – Give
Klokken 11.00
Hvidkildevej 19
8240 Risskov
1. HS: Tobias Lentz – Anders Grinderslev
2. HS: Mads Hjortskov – Florian Barth

Gentofte – HRT
Klokken 12.30
Skolevej 36
2820 Gentofte
1. HS: Sebastian Grundtvig- Henrik Korsgaard
2. HS: Philip Ørnø – Maxim Landa

HIK – KB
Klokken 13.00
Hartmannsvej 37
2900 Hellerup
1. HS: Rasmus Møller – Søren Hess-Olesen
2. HS: Carl Emil Overbeck – Benjamin Hannestad

Virum-Sorgenfri – Lyngby
Klokken 13.30
Boelvej 10
2830 Virum
1. HS: Gustav Hansson – Mikael Torpegaard
2. HS: Mohamed Shabib – Nicolai Ferrigno

Er du mere interesseret i 1. division, 2. division eller de nye ligaer for klubbers 2. og 3. hold? Eller vil du bare gerne have overblik over alle hold fra din klub? Så finder du alle rækker i HEAD DTF Holdturneringen lige her.