Årets DM i tennis er i gang. Dansk Tennis Forbund giver dig her overblikket over, hvordan du bedst følger med i mesterskabet, der er en del af DM-ugen.
Aalborg Tennisklub lægger mandag til søndag baner til årets udendørs DM i tennis.
I år er DM i tennis en del af DM-ugen – et samlet arrangement med danmarksmesterskaber i 50 sportsgrene på samme tid i samme by.
Skal du følge DM, er anbefalingen som det mest optimale at kigge forbi klubben i ugens løb. Men hvis det ikke er muligt, får du her overblikket over, hvordan du ellers følger med.
Tennis.dk
Her på hjemmesiden er du jo allerede. Og der vil der løbende komme artikler i løbet af ugen.
Sociale medier
Vi er med hele vejen ved DM. Et godt sted at starte er på DTF’s sociale medier. Så sørg for, at du følger os:
- Facebook.com/DanskTennisForbund
- @dansktennisforbund på Instagram
Livestream fra finalerne
Søndag livestreamer Dansk Tennis Forbund fra finalerne på YouTube. Fra klokken 10 viser der først de to singlefinaler efterfulgt af en udvalgt doublefinale. Tenniskommentator Per Vinkel sidder bag mikrofonen og er klar til at guide seerne gennem finalerne.
Få en reminder, når livestreamen går i gang:
Lodtrækninger
Hvem skal møde hvem? Det er jo superrelevant at vide. Her er oversigten over alle lodtrækninger.
Hovedturneringer
Kvalifikation
Kampprogram
Kampprogrammerne lægges dag for dag under DM. Du kan altid finde det relevante dagsprogram her:
Overordnet set er ugeprogrammet som følger:
- Mandag: Kvalifikation
- Tirsdag: Finaler kvalifikation
- Onsdag: 1. runde single, 1. runde dame- og herredouble
- Torsdag: 2. runde single, kvartfinaler mixeddouble
- Fredag: Kvartfinaler single, kvartfinaler dame- og herredouble, semifinaler mixeddouble
- Lørdag: Semifinaler single, finale mixeddouble, semifinaler dame- og herredouble
- Søndag: Finaler single, finaler dame- og herredouble
Praktisk om DM i Aalborg
Aalborg Tennisklub har samlet en række praktiske oplysninger om DM 2022. Parkering, adgang til klubben, omklædning og forplejning. Alle spørgsmål om den slags kan du få svar på med et enkelt klik.
Facts om DM-ugen
DM-ugen er et nyt stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund. DM-ugen afholdes også i Aalborg i 2023.
- +180 danmarksmestre
- +100 discipliner
- 50 sportsgrene
- 28 forbund
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DM-ugen i samarbejde med værtsbyen Aalborg. Koordinationen sker sammen med de mange forbund, der selv arrangerer og afvikler deres DM – oftest i samarbejde med en lokal forening.
Sociale medier og app
- Facebook: www.facebook.com/DMugen
- Instagram: @dmugen_dk
- #dmugen
- Download DM-ugens app: https://appmiral.com/project/dm-ugen/