Samavati og Francati tørner sammen på tv

Gentofte er værter for Holte i dagens TV-kamp på SPORT LIVE, og det betyder et klasseopgør mellem Emilie Francati og Sofia Samavati. Se med direkte fra klokken 15.45.

Sofia Samavati har tanket godt op på selvtillid forud for dagens kamp i Elitedivisionen.

SPORT LIVE har endnu engang elitedivisionskamp på menuen onsdag, hvor Holtes damer gæster Gentofte. Se med fra klokken 15.45.

Hjemmeholdet kom godt fra start i sæsonen, da HIK i lørdags blev besejret 5-1. Eneste ridse i lakken var et nederlag i tredjesingle. Til dagens kamp er der genvalg til alle spillere.

Holte fik til gengæld ikke nogen drømmestart på sæsonen, da holdet tabte 2-4 til Virum-Sorgenfri. Ved den lejlighed havde holdet ikke sin bedste spiller, Sofia Samavati, med, fordi var optaget af en $25.000-turnering i Sverige. En turnering, som Sofia endte med at vinde

Holdopstillinger

  • 1. DS: Emilie Francati – Sofia Samavati
  • 2. DS: Maria Jespersen – Katrine B. Aaby
  • 3. DS: Helena Francati – Camilla S. Müller
  • 4. DS: Frederikke Pape – Merete Knudsen

Sætter du dig til rette i sofaen i eftermiddag, venter der på papiret et vaskeægte brag af en kamp. Emilie Francati mod Sofia Samavati er noget af det allerbedst, der kan diskes op med i kategorien ’danskeropgør’.

Emilie Francati viste i DM-finalen for hold indendørs, at hun stadig holder tårnhøjt niveau. Samtidig kan Sofia Samavati se frem til at rykke ind i top-400 på verdensranglisten, når den opdateres på mandag.

Sidste år vandt Francati indendørs DM-guld efter en finalesejr over Samavati, mens holtespilleren fik sin hævn med en sejr på 6-2, 6-2 i Elitedivisionens grundspil. Onsdag står de to overfor hinanden for tredje gang i single.

Se højdepunkter fra sidste års kamp mellem Sofia Samavati og Emilie Francati.

SE HELE TV-PROGRAMMET INDTIL SOMMERFERIEN

Optakt lørdag

De resterende hold i Elitedivisionen spiller 2. runde på lørdag. Du kan finde en optakt til runden med alle singleopstillinger her på tennis.dk omkring middagstid fredag.

Hvordan ser jeg SPORT LIVE?

Det er naturligvis et helt essentielt spørgsmål, hvis du skal kunne nyde den gode tennis, som vil blive vist fra hver runde af Elitedivisionen.

Du kan se, hvordan du fanger SPORT LIVE lige her.