Serbien skifter ud i truppen

Danmarks modstandere i Davis Cup må undvære Novak Djokovic og Dusan Lajovic. I stedet har de udtaget et fast doublepar.

Miomir Kecmanovic (ATP: 55) er Serbiens bedste kort efter afbuddet fra Novak Djokovic.

Australian Open tog hårdt på den serbiske Davis Cup-trup. Derfor er Danmarks modstander i Davis Cup Qualifiers 1st round mødt op i Royal Arena ude Novak Djokovic og Dusan Lajovic.

I stedet har den serbiske Davis Cup-kaptajn Viktor Troicki udtaget brødrene Matej og Ivan Sabanov. Begge spiller double på fuld tid, og de er Serbiens bedst rangerede doublespiller som henholdsvis nummer 157 og 186. Brødrene Sabanov har begge deres Davis Cup-debut til gode.

Tidligere i dag supplerede Frederik Løchte Nielsen den danske trup med Christian Sigsgaard. Samtidig er Philip Hjorth med som sparringspartner hele ugen. Læs mere om det her.