Sidste TV-kamp i foråret blev sluttet flot af

KB viste storform, da de besøgte HIK ved TV-kampene i fjerde runde af Elitedivisionen. En dag præget af flot spil og godt humør på tribunen.

Det blev endnu TV-kamp med fuld sol, da herrerne fra HIK tog imod KB i fjerde runde af Elitedivisonen. TV-kampene mellem HIK og KB var præget af flot tennis, men KB viste, at de var kommet med ét mål: at vinde alle deres kampe.

SPORT LIVE stod for at transmitterer TV-kampene – herunder førstesinglen mellem HIK’s polske Maciej Rajski og KB’s Johannes Ingildsen. En kamp, der var præget af flot tennis, hvilket affødte flere klapsalver fra de fremmødte tilskuere fra begge klubber. Johannes Ingildsen viste storform og sikrede en sejr i to sæt med cifrene 6-2 og 6-4.

KB dominerede i singlerne, hvor det blev til 4-0 til gæsterne. De to herrerdoubler blev derimod mere lige og endte med en sejr til hvert af holdene. KB tog dermed en sejr med hjem på 5-1. Du kan finde alle resultaterne her – SE RESULTATER.

De fremmødte fik dermed både sol i kinderne og flot tennis at se på, da den sidste TV-kamp i foråret blev spillet.

Nyd billederne fra kampene her: