Ved hjælp af skoleforløb og en efterfølgende hente/bringe-ordning har Gladsaxe Tennis og Padel Klub tiltrukket foreningsuvante børn.
I Gladsaxe Tennis og Padel Klub har de skruet gevaldigt op for deres indsats omkring skoletennis. Det har givet pote.
”Vi føler et ansvar for nærområdet. Skoletennis er i mine øjne den bedste måde at rekruttere medlemmer på, fordi vi møder dem i deres trygge miljø og giver dem en god start, hvor der er et direkte tilbud til dem bagefter,” siger Tobias Ovi, der er cheftræner i klubben.
Han understreger med det samme, at et skoleforløb ikke kan stå alene. Man skal på forhånd have styr på, hvad man kan tilbyde eleverne, når forløbet er overstået.
”Der er nødt til at være noget, de kan komme tilbage til efter forløbet, ellers er det spildtid. Vi får ikke de børn ind, hvis de selv skal opsøge det hele. De har brug for noget konkret at forholde sig til.”
Når I skal starte sådan et forløb op, hvad har I så gjort for at banke døren ind hos skolerne?
”Vi tilbyder det gratis, fordi vi ved, at skolerne typisk ikke rykker med de helt store budgetter. Hvis vi skal prøve at banke døren ind til en skole, som måske fordomsmæssigt ville tænke, at tennis er meget dyrt og måske umuligt at komme til at spille, så har vi tilbudt forløbet helt gratis. Det gør, at idrætslærerne nemt kan forholde sig til, om de skal sige ja. Indtil videre har alle sagt ja, og det forstår vi jo godt.”
Jeres skoleforløb løber over fire til seks uger. Hvad består sådan et forløb af for skolerne?
”Det, vi startede med sidste år med de lidt yngre børn, var, at vi de to første uger besøgte børnene på deres hjemmebane, altså på deres skole. De efterfølgende tre-fire gange kom de til os på tennisbanerne. Så vi har mødt dem i deres trygge miljø og dannet relationer med dem der, og så kom de op til os og mærkede, hvordan det var at være en del af vores klub,” siger Tobias Ovi, der understreger, at de er godt hjulpet på vej af, at skolerne ligger tæt på klubben.
Hvem kan sige nej til pizza?
Ved seneste skoleforløb med Søborg Skole fik Gladsaxe seks nye medlemmer allerede efter første dag. Det er immervæk drømmescenariet for rigtig mange tennisklubber, når de forsøger sig med skoletennis.
Hvordan får du dem til at sige ja så hurtigt?
”Jeg tror, det handler meget om førstehåndsindtrykket. Vi plejer at sige den allerførste gang, vi møder en klasse, at tennis er lidt ligesom karate; man kommer heller ikke første dag og får det sorte bælte. Det køber de sindssygt hurtigt ind på og får derved en god start.”
”Vores måde er, at det simpelthen bare skal være sjovt fra start af. Det handler ikke om at få en flot forhånd de første par gange. Man skal bare i gang med at spille med det samme gennem spil og lege med ketcher og bold, så det er håndgribeligt. De lærer, at tennis er meget andet end bare at spille kamp.”
Men før de tilmelder sig, skal det vel lige hjem og runde deres forældre?
”Ja, anden gang de kommer, har de fået en seddel med hjem. Det er en del af aftalen med skolen, at når forløbet er gratis, må vi gerne reklamere. Vi sender også sedlen til lærerne, som kan vedhæfte den på ugeplanen. Der står kort, hvad det koster at spille i Gladsaxe, og hvad vores værdier er. Der står også, hvad man får for medlemskabet, for eksempel sociale arrangementer som pizzaaftener og sommercamps. Så får eleverne og forældrene lynhurtigt en idé om, hvilken slags klub det er – om det kun er tennis, eller om der også er lidt ’fritidsklub-energi’.”
Hvorfor fungerer det godt, at der står konkrete ting som ‘pizzatennis den 11. maj’ på flyeren?
”Det er fordi, vi tror meget på fællesskabet. Fællesnævneren er måske tennis, men vi laver klubben på grund af fællesskabet. Når de ser, at 20 børn allerede har tilmeldt sig pizzatennis, er det en god måde for de nye at lære de eksisterende medlemmer at kende på. Det skal være nemt at blive en del af et etableret fællesskab.”
Det er et ret smart kneb at gøre det så konkret.
”Ja, man kan nemt skrive, at man har god træning og søde trænere, men når det bliver helt konkret med en dato og en pizzaaften, så får de lov til bogstaveligt talt at smage på fællesskabet.”
Og så kommer der jo også en deadline ind; man skal skynde sig at tage stilling inden pizzaaftenen.
”Lige præcis. Vi har lagt op til, at man ikke behøver være medlem til at starte med, men det skulle gerne lokke dem til at blive det.”
De henter og bringer
Den anden nærliggende skole er Grønnemose skole. Her var skolens tre 3. klasser var gennem et forløb med Gladsaxe Tennis og Padel Klub efter sommerferien sidste år. Det gav 19 nye medlemmer, hvoraf de 16 stadig er med dags dato.
Det er de ikke mindst, fordi det er utrolig nemt at være med.
Fortæl mig lidt om jeres tanker bag det med ligefrem at hente børnene på skolen og følger dem tilbage igen?
”Det er et videreforløb, vi har kørt. Vi har været meget målrettede i, hvilke skoler vi henvender os til – primært Grønnemose og Søborg, som ligger tættest på os. Da vi ligger klos op ad Høj Gladsaxe, føler vi en vis forpligtelse til at lokke folk derfra ned på banerne. Vi henter 16 tredjeklasser på Grønnemose Skole en dag om ugen, når de får fri, følger dem over og spiller tennis i en times tid, og følger dem tilbage igen. Det gør vi, så det ikke kolliderer med andre fritidsaktiviteter, og fordi det skal være nemt for forældrene, så de ikke skal have tidligt fri fra arbejde for at køre deres børn.”
Vil du så på sigt gerne lokke dem over på jeres almindelige træning?
”Det er helt rigtigt antaget. Det er lidt blevet en “klub i klubben”. De 16 børn, vi henter om torsdagen, har måske ikke alle opdaget, at der sker andre ting i klubben endnu. Det er en kommunikationsudfordring, men nogle af dem er begyndt at deltage i sociale arrangementer og en ekstra ugentlig træning udover skoletræningen. Det er målet, men det kræver, at vi gør opmærksom på det.”
Man skal vel også passe på, at det ikke bare bliver et fritidshjemstilbud, men at de bliver integreret i klubben?
”Ja, og vi bærer et ekstra ansvar, fordi mange af dem, vi rammer her, er det, man kalder ’foreningsuvante’. Det kræver ressourcer af os trænere at fortælle dem, hvad det vil sige at være i en frivillig forening. De kender folkeskolen, hvor tingene er obligatoriske, men her er det et frivilligt tilbud.”
Hvordan kan du mærke, at de er foreningsuvante?
”Det er måden, de agerer på. Et klassisk spørgsmål fra de børn er: ’Hvad skal vi lege i dag?’. Det hører vi ikke så tit fra de andre. Det er egentlig fedt, at tennis er en leg for dem, men det viser, at de måske ikke helt ved, hvad de skal, udover at det skal være sjovt. De er ved at finde ud af, at det at være i en forening er lidt mere målrettet – på tennis i det her tilfælde – end folkeskolen.”
5 GODE RÅD TIL SKOLETENNIS
- Tilbyd det gratis, så skolen har svært ved at sige nej.
- Start på skolen, så børnene er i deres vante rammer.
- Vær spilbaseret, så tennis opleves som noget sjovt fra start af.
- Hav helt styr på, hvad der skal ske, når forløbet af overstået.
- Giv eleverne et konkret tilbud, så det er nemt at sige ja til at blive medlem bagefter.
