Padel i Danmark – en 360-graders indsats

Dansk Tennis Forbund gør status for forbundets indsats for padelsporten her seks år efter den første indsats.

Dansk Tennis Forbund og DGI arbejder i dag sammen om padel under navnet Padel i Danmark. Samarbejdet er på sit tredje samarbejdsår, og faktisk har DTF arbejdet med padel siden 2016.

Meget er sket siden da, og vi har derfor taget et kig på den nuværende status på padelsporten, samt hvordan padelsporten har bevæget sig i Danmark gennem de sidste par år. Det har vi gjort for at belyse en sport i fremgang samt være med til at tydeliggøre, hvordan DTF ser sin fortsatte rolle inden for sporten. Dette involverer et kig historisk, nutidigt og i fremtiden.

DTF sætter sammen med DGI et stort fokus på at være der for foreningerne, samt hvordan vi skaber den bedste forudsætning for den fortsatte udbredelse af padel i samspil med alle de vigtige aktører, der arbejder med padel.

Læs Padel i Danmark – en 360-graders indsats