Veteran-guld blev godt fordelt

Fire forskellige klubber kunne tage hjem fra Veteran Slutspil 2020 med guld i bagagen.

HIK vandt guld i 70+ ved veteranslutspillet i HRT. Foto: Danske Tennisveteraner.

Mens Danmarks absolutte tenniselite kæmpede om DM-titlerne ved Medaljespillet i KB, var det mere rutinerede segment i dyst om guld, sølv og bronze ved Veteran Slutspil i HRT.

I 40+ stod Gentofte og HIK over for hinanden i finalen. Gentofte vandt samtlige herresingler og de to herredoubler. Så selvom HIK vandt damesingle, damedouble og mixeddouble, blev det Gentofte, der løb med mesterskabet.

I 50+ var ATK og Helsingør suveræne i deres semifinaler mod KB og ALTS. I finalen var Helsingør stærkest vandt 6-2. KB vandt bronze.

Den måske mest spændende finale blev spillet i 60+, hvor Lyngby stod overfor KB. De fire singler blev ligeligt fordelt mellem de to klubber. Men Lyngby tog tre ud af fire doubler og kunne derfor fejre mesterskabet.

I 70+ var HIK ganske suveræne. Hellerup-holdet tabte kun en enkelt kamp i løbet af semifinale og finale. HRT måtte på hjemmebane tage til takke med sølvet. Bronze gik til Lyngby.

Find samtlige resultater fra Veteran Slutspil 2020.