Vild forvandling: Davis Cup-bane klar til de danske drenge

Forberedelserne frem mod Davis Cup-opgøret mod Puerto Rico 6. og 7. marts er i fuld gang.

Foto: Hallen søndag morgen inden bane og tribuner var installeret vs. færdig bane og tribuner.

Allerede søndag 1. marts begyndte vejen mod at forvandle Holbæk Sportsby til en Davis Cup-arena.

Med kyndig vejledning fra baneeksperterne Play Maker Sports hjalp frivillige fra Holbæk Padel & Tennisklub samt Holbæk Sportsby med at anlægge banen, som de danske drenge skal spille på mod Puerto Rico.

Mandag kom de sidste ting så på plads, og nu er alt klappet og klar til, at de sportslige forberedelser kan begynde frem til kampen i World Group II Play-offs.

De danske spillere kan dermed tirsdag tage hul på træningen i Holbæk frem mod Davis Cup-opgøret fredag og lørdag.

Og ved du hvad? Bedst af alt kan du følge hele showet, selv hvis du ikke har nået at få billet.

For DR sender kampen direkte fra Holbæk Sportsby via livestream på dr.dk.

Plan for Davis Cup-ugen:

  • Tirsdag:
    Åben træning i Holbæk for både Danmark og Puerto Rico i tidsrummet  9.00 til 19.00
  • Onsdag:
    Åben træning i Holbæk for både Danmark og Puerto Rico i tidsrummet 9.00 til 19.00
  • Torsdag:
    Åben træning i Holbæk for både Danmark og Puerto Rico i tidsrummet 9.00 til 19.00
    Officielt pressemøde klokken 11.00
  • Fredag:
    Kamp mod Puerto Rico klokken 16.00
    To singler
  • Lørdag:
    Kamp mod Puerto Rico 12.00
    En double efterfulgt af to singler