Danmark blev nummer seks ved hold-VM for 40+ i Miami. Læs 1. single Kasper Warmings dagbog fra turneringen.
I sidste uge var Danmark med ved 40+ VM for hold, der blev afholdt i Miami. Det danske hold bestod af Ulrik Laudrup Bølling, Jens Kemp, Jan Axel Tribler og Kasper Warming.
Det danske hold formåede at lege med, hvor det er sjovt. Vi bringer her Kasper Warmings Facebook-dagbog fra turneringen i en redigeret form.
Optakt og lodtrækning
Lørdag den 20. oktober
Så går det løs i morgen til hold-VM i Miami.
Vi er kommet i pulje med England, Tyrkiet og Argentina, hvor Englang og Argentina er de to stærkeste. Vi møder Argentina i turneringens første kamp i morgen. En kamp som allerede kan vise sig at blive en skæbnekamp, hvis vi vil vinde puljen og bevare chancen for at spille med om guldet. Argentina er 5. seedet i hele turneringen og har store traditioner i 40+ med mange placeringer i top 8.
Vi er så tændte, også selvom der er 33 grader og høj fugtighed.
Danmark – Argentina
Søndag den 21. oktober
Vi har lige slået 5. seedede Argentina med 2-1 i en maratonkamp. Axel taber i to sæt til en super velspillende og sej type. Jeg vinder 6-2 i tredje på tre timer og ti minutter. Axel og jeg vinder doublen 6-3, 6-4 på to timer, hvor jeg krampede i halvandet sæt. Det er så vigtigt, og jeg faldt faktisk tudende sammen, da vi vandt. Vi er med, hvor det er sjovt.
De var i øvrigt nogle verdensklasse fyre. Gentlemen alle fire. Ingen brok, 100 procent fair og all in fight. Det er fantastisk at møde, og så fra landet der har Maradona. Der er i det hele taget en kæmpe respekt alle spillere imellem og en fantastisk stemning og mange klap på skulderen og anerkendende blikke på tværs af alle nationer. Vi er modstandere og så alligevel i samme båd. Det er stort at være med til.
Danmark – Tyrkiet
Mandag den 22. oktober
3-0 over Tyrkiet i dag. Jens Kemp vinder 6-0, 6-1, jeg vinder 6-2, 6-1, og Ulrik Laudrup Bølling og Jens vinder 6-3, 6-1 i doublen. Jan Axel Tribler fik en fortjent hviledag. Så har alle mand stemplet ind med en sejr og vist sig klar.
Jeg havde formentlig ikke behøvet at spille i dag, men kroppen var ok her til morgen, og vi vurderede, at det var godt for kroppen at få en let kamp i stedet for at sidde på bænken og falde sammen, eller spille en double, som altid er lidt mere tight end single.
I morgen møder vi Storbritannien i en kamp, som afgør, om vi vinder puljen og dermed spiller os blandt de seks bedste hold i verden. Shit, det lyder vildt!
Deres 1. single tabte i tre sæt i dag til ham argentineren, jeg slog i tre. Ved 3-3 i tredje sæt spillede de et parti, der varede en halv time, som argentineren vandt. Det var helt vanvittigt, og blev også afgørende for kampen. Det gode er, at min næste modstander dermed også har nogle timer i benene. Det, synes jeg, er fair.
Artiklen fortsætter under billedet.
Danmark – Storbritannien
Tirsdag den 23. oktober
Vi slog Storbritannien 3-0 i dag og vandt dermed puljen. Vi er mellem de seks bedste lande i verden sammen med Spanien, Frankrig, Holland, USA og Tyskland. Alle stolte tennisnationer, ligesom vi føler, at Danmark er det lige nu.
Vi vidste, at vi var små favoritter til at vinde. Men det gør det ikke altid nemmere i en kamp, som vi så inderligt gerne vil vinde. Hvis vi taber den, havde den vanvittige sejr over Argentina været forgæves.
Ulrik Laudrup Bølling lagde ud med en god og koncentreret indsats og vinder 6-3, 6-3. Efter en lidt nervøs start kom der kontrol over det med tunge forhænder og dybe slices.
Så var det min tur mod Storbritanniens 1. single. Jeg rammer et rigtigt godt spændingsniveau, trods nervøsitet. Planen i mit hoved var at komme flyvende ud af starthullerne og sætte mig på kampen med det samme. Det lykkedes, og jeg vandt 6-1 i første med den bedste tennis i turneringen fra min side indtil nu.
Ved 3-0 i andet sæt og 40-0 i egen serv ramte det mig pludselig. ”Shit, er det her ved at ske?”. Og så fik den rutinerede rotte pludselig gummiarm. Alt det, som jeg lige før kunne gøre på rygraden, blev pludselig utroligt svært.
Jeg ville have svoret, at det ikke ville ske i den kamp, hvor jeg var så klar og så koncentreret. Men en lille bitte tanke sneg sig ind i mit hoved, om hvordan det ville være, hvis jeg vandt. Dumt, meget dumt! Men sådan en tanke er svær – hvis ikke umulig – at styre. Uanset hvor lille den er, så er den der, og når den først er tænkt, så kan man ikke ’af-tænke’ den igen.
Og tanken smadrede mit spil med det samme, og så kommer den næste tanke: ”Oh shit, hvad hvis jeg taber, efter at have ført så stort? Det ville være det værste, der findes.”
Trods krise de næste fem partier vandt jeg 6-1, 6-2, hvilket slet ikke lyder dramatisk, men det var det for mig og mit hoved.
I morgen spiller vi mod Holland, som er rigtigt stærke. Ham, jeg møder, har eksempelvis 1-0 statistik mod Djokovic. Men jeg satser på, at han har en 0-1 statistik mod Warming i morgen. Vi er underdogs i de flestes øjne, men ikke helt i vores egne. Jeg har en lille tanke – bare en lille en – om at Holland ikke ved, hvad der rammer dem. Og sådan nogle små tanker, kan som sagt have stor virkning.
Danmark – Holland
Onsdag den 24. oktober
ØV!
Vi tabte til Holland. De var gode. Rigtigt gode. Jens tabte 6-1, 7-5 i sin single, og jeg tabte 6-3, 6-4. Vi havde begge to fat i dem mod slutningen af andet sæt, og hvis vi var kommet ud i tredje, tror jeg, at fordelen havde været på vores side. Men der var lang vej, for de var bundsolide tennisspillere begge to.
Min modstander Dennis van Sheppingen, som altså nu både har 1-0 statistik mod Djokovic og Warming (føler selv, at jeg bliver lidt bedre, når jeg siger det), spillede sindssygt hurtigt og fladt. Ikke lige min kop te, for jeg vil gerne have gang i et mere tungt spil. Men han ville diktere, og det fik han tiltvunget sig ved at returnere så hurtigt, at jeg aldrig har prøvet noget lignende. Jo hårdere jeg servede, jo hurtigere fik jeg den tilbage.
Jeg mødte med andre ord én, som vidste præcis, hvordan han skulle håndtere alle situationer i løbet af kampen, og som samtidig spillede lynhurtigt uden at være chancebetonet. Fair nok! Som Axel sagde efter kampen: ”Hvis vi havde spillet mod dem igen i morgen, ville resultatet nok have været det samme.”
Nu har vi været på 100 procent i fire dage i træk. Når man kører fire dage for fuld smadder, så kunne det være rart med en lille pause for ikke at brænde sammen. Det får vi i morgen, da vi nu kun har én kamp tilbage, nemlig den om 5.-6, pladsen, hvor vi møder værtsnationen USA. Det bliver en fed kamp.
Artiklen fortsætter under billedet.
Danmark – USA
Fredag den 26. oktober
Nu ved jeg, hvordan argentinerne havde det efter vores første kamp – det vil sige, hvordan det føles at tabe en otte timers holdkamp i stegende hede og fugtighed.
Vi taber kampen mod USA 2-1 og slutter som nummer seks ved VM for hold. Ulrik og jeg taber doublen 6-7, 6-4, 4-6 efter tre timers spil – dramatisk lige til sidste bold.
Efter lidt mad, en kold øl og massage, lå jeg i fosterstilling på sengen i små to timer. Åh gud, hvor er det sindssygt bittert at tabe den sidste kamp, og så med mindst mulig margin. Den tager tid at sluge. Det varer dog ikke længe før den afløses af en dyb tilfredshed over, at vi for første gang (så vidt jeg ved) har samlet et dansk 40+ hold og spillet med i verdenstoppen i vores debut.
I morgen er der hviledag for Ulrik og jeg. Søndag starter så det individuelle VM, hvor vi begge er med i single og sammen i double.
I skrivende stund er både Ulrik og Kasper klar til tredje runde i det individuelle VM. Begge havde bye i første runde og fulgte den op med en sejr i to sæt over henholdsvis en amerikaner og en chilener.
I herredouble var den danske duo seedet 3, men tabte desværre i første runde til en britisk/finsk konstellation.
