Kom med på workshop og bliv inspireret, når KB og det finske smart tennis system, Zenniz, inviterer til fællesevent i starten af oktober.
Overvejer din klub at gøre brug af mere teknologi på banen? Så er det nu, I skal slå til. Den 6. og 7. oktober inviterer KB og det finske smart tennis system, Zenniz, dig til at deltage i en workshop, hvor teknologien vil blive demonstreret.
Zenniz er en finsk leverandør af teknologi, som blandt andet giver medlemmer mulighed for statistik efter spil, video af kamp eller træning, samt et challengesystem, så alle bolde kan dømmes på selve skærmen. Herudover er det muligt at se på skærmen, hvor hårdt man server.
Som den første danske klub installerede KB teknologien på fem af deres indendørsbaner i august. I Finland gør adskillige klubber allerede brug af teknologien. Zenniz er officiel samarbejdspartner med det finske tennisforbund, og systemet bliver anvendt ved de højest rangerede nationale turneringer, herunder TEHO Sport Tennisliiga, der er den nationale tennisliga.
Meld dig til workshoppen
Workshoppen bliver afholdt i KB på Frederiksberg den 6. og 7. oktober. Der er tre tidspunkter at vælge imellem på begge dage, som alle består af en time på banen og en time til en præsentation samt spørgsmål og svar.
For at deltage skal du udfylde invitationsskemaet på nedenstående link: