World Tennis Number FAQ

Herunder har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål om World Tennis Number.

 

WTN: Ofte stillede spørgsmål

WTN benytter følgende principper:

  • En matematisk beregning med høj nøjagtighed afkoder spilleniveauet for hver spiller, uanset hvor de spiller, og hvilke konkurrencer, der deltages i
  • Der ses på partier og sætsejre frem for hele kampe
  • Det er et dynamisk system, som muliggør, at WTN ændrer sig regelmæssigt for at give et korrekt øjebliksbillede af hver spillers niveau
  • Der er separate WTN for single og double
  • Systemet er køns- og aldersneutralt og bedømmer alle spillere på samme skala
  • Èt system, der afspejler kampe spillet over hele verden.

World Tennis Numbers skala går fra 40,9 (dårligst) til 1,0 (bedst).

Alle spillere fra de allerbedste professionelle og ned til en ren nybegynder, som spiller sin først kamp, vil være på skalaen.

I Danmark vises WTN med en decimal.

Uanset køn og alder bør to spillere med lignende WTN kunne have en jævnbyrdig kamp mod hinanden. Det kan for eksempel være en 24-årig kvinde (WTN: 21,4), der spiller en jævnbyrdig kamp mod en 52-årig mand (WTN: 23,8).

Principperne bag World Tennis Number er lavet, så spillere har en ide om, hvordan deres WTN vil ændre sig og hvordan de kan bruge det som et redskab, der understøtter deres udvikling og fornøjelse.

Hovedprincipperne vil:

  • Afgøre, hvordan en spillers WTN ændres
  • Give et fælles tennis-sprog, som både folk i og uden for sporten kan forstå
  • Give information som kan understøtte, at spillere får jævnbyrdige kampe
  • Tilskynde, at spillere konkurrerer hele året
  • Sikre, at WTN ikke kan udnyttes eller manipuleres

World Tennis Number er et dynamisk system, som opdateres på ugentlig basis (hver onsdag) for at give spillere et øjebliksbillede af deres niveau, og således at spillere kan følge deres fremskridt tæt.

Dit WTN ændrer sig i reglen kun, hvis du har spillet en kamp, der er blevet registreret i DTF’s Tournament Software eller ved en international turnering.

Hvis dit WTN ikke ændrer sig, kan det skyldes, at resultaterne er kommet lidt sent ind i systemet. Vent derfor til onsdagen efter igen.

Hvis du siden 2016 har spillet kampe, der er registreret i DTF Tournament Software, kan du finde dit WTN ved at logge ind på din profil i DTF Tournament Software.

Alle kampe, der er registreret i DTF Tournament Software indenfor de sidste fire år, tæller med. Det samme gør resultater i internationale turneringer.

Det internationale tennisforbund, World Tennis, har arbejdet sammen med nogle af verdens bedste statistikere fra Imperial College London for at udvikle beregningen af World Tennis Number.

Den sofistikerede matematiske beregning bag systemet er blevet brugt i flere sportsgrene og spil i mange år. Systemets nøjagtighed er blevet testet over masser af datasæt fra forskellige store tennisnationer. Systemet er blevet underlagt yderligere testning og statistisk analyse af live kampdata fra et panel af eksperter for at sikre fuld tiltro til dets nøjagtighed.

Desuden har algoritmen bag World Tennis Number undergået løbende forbedringer ud fra feedback fra spillere, trænere og nationale forbund.

Hvis du i forvejen har en profil i DTF Tournament Software, behøver du ikke at oprette andet. Så er det bare med at komme ud og spille nogle kampe.

Du kræver blot, at du spiller et enkelt sæt – men det skal ske i en turnering, som udbydes gennem DTF’s Tournament Software. Er du voksen, er det oplagt at tilmelde sig en #GameOn turnering, der netop er målrettet spillere med begrænset turneringserfaring.

Er du junior, er der også masser af muligheder for at komme ud og spille.

World Tennis Number har en mekanisme, som gradvist justerer ratingen for inaktive spillere. Det skal være med til at sikre, at World Tennis Number giver et retvisende billede af spillerens aktuelle niveau, særligt hvis spilleren ikke har deltaget i kampe i en længere periode.

Nej. World Tennis Number bruger samme skala til at indplacere alle spillere uanset niveau, alder og køn. Det giver mulighed for sjove kampe på tværs af alder og køn – men for spillere med ens niveau.

World Tennis Number er et globalt system, så hvis du har spillet i udlandet i en nation, der også bruger WTN, vil du have én rating på baggrund af alle dine resultater i Danmark såvel som i udlandet.

Som spillere kan man opleve små ændringer i sit WTN, når nye lande kommer med ombord.

WTN bruger kampresultater fra 2016 og fremefter til at beregne en spillers rating. Når spillere mødes, analyserer systemet spillernes rating inden kampen. Den sofistikerede matematiske beregning kommer derefter med en forudsigelse af, hvordan kampen vil ende. Spillernes WTN vil skifte afhængig af det reelle resultat, og hvordan det passer sammen med forudsigelsen.

Kampresultater analyseres på sætniveau, hvilket betyder at systemet tæller hvert sæt som sit eget resultat.

World Tennis Number udregnes på parti-niveau for at give en nøjagtig måling af en spillers spilleniveau.

Indtil oktober 2026 blev beregningen lavet på baggrund af vundne sæt, hvilket betød, at et sæt vundet med 6-0 blev vægtet på samme måde som et sæt vundet med 6-4.

Nu bidrager hvert enkelt parti til beregningen af WTN. Det giver et mere præcist billede af, hvor jævnbyrdig en kamp har været, og skaber langt mere data for de spillere, som ikke spiller helt lige så mange kampe.

Bliv ved med at spille kampe og klar dig bedre, end beregningen forudser.

Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis tror på, at WTN bliver et formidabelt redskab, der kommer til at gøre det lettere for klubber og spillere at lave nye spændende turneringsformater, sætte ranglister, lave træningshold, og måske hjælpe spillere til at finde en ny makker, fordi niveauet matcher. Og så tror vi på, at det er sjovt at få et målbart tal for sit spilleniveau.

Kort sagt er målet, at flere skal have lyst til at spille flere kampe – hele livet.

Se alle