Michael Ask: DTF skal være til for medlemmerne

Som ny direktør ser Michael Ask Tennis Topmødet som en perfekt anledning til at møde klubber, indsamle ideer og skabe fundamentet for fremtidens strategi. Han vil omsætte ideer til konkrete handlinger og arbejdsgrupper med klare tidslinjer.

Efter sommerferien satte Michael Ask sat sig til rette i direktørstolen i Dansk Tennis Forbund. Han har dog ikke sat sig mere fast end at der har været masser tid til at komme rundt i tennisdanmark.

Sammen med DTF’s formand Christian Lunøe har den 62-årige tennisboss blandt andet været på to rundture i det jyske med stop i Randers, Hjørring, Skive, Silkeborg, Vejle og Aalborg.

I weekenden går turen igen vestover, når der er Tennis Topmøde i Middelfart.

Michael Ask kommer med en baggrund som leder i politiet og direktør i Anti-Doping Danmark. De sidste fire år beskæftigede han sig med international dopingbekæmpelse i et job hos International Testing Agency i Schweiz.

Hvorfor tænkte du, at du måtte hjem fra Schweiz og have jobbet som direktør i Dansk Tennis Forbund?

”Først og fremmest har jeg altid spillet tennis og været meget involveret i tennis, både som spiller, leder og som frivillig i bestyrelse. Jeg har altid brændt for tennis og udvikling af dansk tennis. Med den baggrund og sammenholdt med min ledelseserfaring – både udenfor sporten, men også i sportens verden de sidste ti år – så synes jeg, jeg kender hele systemet, hvis man kan sige det på den måde. Jeg kender de politiske mekanismer.”

”Jeg forstår også, synes jeg selv, de ønsker, der er derude i dansk tennis, som jo er meget forskellige afhængig af, om du er i en storklub i København eller måske en lidt mindre klub ude i provinsen. Så det er det, der driver mig. Det er et ønske om, at tennissporten udvikler sig på både eliteniveau, såvel som breddesport i Danmark.”

Nu har du så været i en halvanden måneds tid på pinden. Er der noget, du særligt har bidt mærke i?

”Jeg har brugt noget tid sammen med formanden på at være rundt i Jylland især. Det var for på forkant af topmødet at prøve at møde nogle af de klubber og nogle af de mennesker, vi ved, der er derude. Vi ville høre, hvad det egentlig er, de tænker om dansk tennis? Hvad kan Dansk Tennis Forbund gøre for jer?”

”Jeg tror, det er vigtigt, og det vil jeg i hvert fald bestræbe mig på, hele tiden at have for øje, at Dansk Tennis Forbund er en serviceorganisation for klubberne. Det giver måske sig selv, men den tankegang er vigtig at have med sig. Vi kan jo selvfølgelig ikke springe fra tue til tue, hver gang der er nogen, der råber et eller andet, de gerne vil have. Men vi kan godt over noget tid – og det er jo det, vi gør nu – prøve at analysere på og sige: ’Hvad er det for nogle ønsker, vi hører derude fra?’”

”På den baggrund må vi prøve at få skabt det rigtige team. Meget af det gør vi jo i forvejen, vil jeg lige skynde mig at sige. Det er jo ikke sådan, at nu skal vi lave noget helt andet. Altså vi laver turneringer, vi laver uddannelse, vi har eliteforpligtelser i forhold til Team Danmark og DIF. Det skal vi fortsat have. Vi skal også udvikle bredden og forhåbentlig få nogle flere børn og unge til at spille.”

”Så der er mange ting på paletten, men det har været virkelig positivt for at svare på dit spørgsmål. Jeg vil ikke sige, det overrasker mig, men det er jo rart at konstatere, at der er mange derude, også i provinsen, også i Jylland og vest for Valby Bakke, som rent faktisk laver supergode ting ude i klubberne, og som brænder for det her. Der er noget at bygge på.”

Hvorfor er det, at tennistopmødet bliver sindssygt vigtigt?

Fordi det er der, klubberne og de personer, der arbejder i dansk tennis rundt omkring, har en gylden mulighed for at komme med deres forslag og deres holdninger til forskellige af de her emner, vi nu har lagt ud i sporene.”

”Det skal bruges til den analyse, jeg talte lidt om før, sammenholdt med den undersøgelse, vi har lavet for nylig, hvor vi også har taget temperaturen og spurgt: ’Hvad er det, hvad folk synes om dette og hint’ omkring alt lige fra elite til børn og unge og bredde og faciliteter og så videre. De input har vi fået, dem sidder vi og analyserer på nu. Og så sammenholdt med det, som vi selvfølgelig kommer til at skrive sammen fra topmødet.”

”De diskussioner, der kommer, vil vi så bruge med det samme. Altså, hvad gør vi nu, som er godt? Det er der meget, der er, det er jeg sikker på. Men hvad kan vi gøre anderledes? Det kunne godt være, der var nogle funktioner herinde, hvor vi skal kigge på, om vi skal ansætte nogen i sekretariatet eller som konsulenter, der kan hjælpe os med for eksempel at skaffe nogle flere penge til dansk tennis.”

Det er jo ikke dig, der har planlagt, at Tennis Topmødet skal være der. Men er det egentlig ret god timing, når man kommer som ny direktør?

Det er helt perfekt. Altså det kunne ikke være bedre. Nu startede jeg 1. august, og jeg tillod mig allerede inden 1. august at snuse lidt til tingene efter aftale med bestyrelsen. Og det har været rart, fordi med al respekt for det, der foregår indendørs, er udendørssæsonen jo der, hvor der er mest aktivitet. Man kan komme rundt og få mødt folk, snakket og se, hvad foregår der på anlæggene. Så det har været virkelig godt og lærerigt for mig at komme rundt og snakke med mange mennesker for eksempel til den professionelle turnering i Gentofte og til juniorholdturnerings-slutspillet.”

”Nu kommer topmødet, og så starter indendørssæsonen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi går hjem og venter til sommeren kommer igen, men at vi har lidt tid og arbejdsro hen over efteråret til at arbejde med de ting og få lagt en ordentlig strategi. Det falder i øvrigt sammen med den strategi, vi er ved at lægge sidste hånd på med Danmarks Idrætsforbund (Strategiske spor, red.), som skal række fire år frem på en række områder. Så alt det her skal på en eller anden måde modelleres ind i noget, som giver mening.”

DTF-direktør Michael Ask fik trænet medaljegivermusklerne, da han var til junior medaljespil i Holte.

Cirka 150 personer har sagt ja til at komme til Tennis Topmødet. Hvad tænker du om det som direktør?

Det er virkelig, virkelig dejligt at se. Der er jo virkelig en vilje og et ønske om at være med til at udvikle dansk tennis. Der er de kompetencer og den vilje, der skal være derude, til at få tingene til at lykkes. Fordi man skal også være ærlig og sige, det er jo ikke Dansk Tennis Forbund fra et kontor i Brøndby, der kan udvikle dansk tennis. Det er noget, vi skal gøre sammen. Det er en vigtig pointe også at få frem. Og det kræver, at vi løfter alle sammen. Dansk Tennis Forbund skal være med til at udvikle dansk tennis med de rigtige instrumenter og de rigtige kompetencer, som kan understøtte klubberne og unionerne med at udvikle dansk tennis.”

Hvordan sikrer vi, at topmødet ikke bare bliver en god dag, hvor vi er enige om, at tennis er skønt?

Det skal vi selvfølgelig gøre ved, at de ting, vi konkluderer på baggrund af topmødet, skal implementeres på en eller anden måde. Der vil formentlig være noget, vi kan implementere forholdsvis hurtigt og simpelt. Det kunne være kompetencer, vi ikke har endnu, som vi skal have tilknyttet dansk tennis.”

”Men der ligger næsten givet også nogle ting, hvor der vil være mange gode idéer, men hvor det ikke er muligt at gå hjem og komme med et facit. Der er min forventning, at vi vil nedsætte nogle arbejdsgrupper.”

”Jeg ved godt, hver gang man siger arbejdsgrupper eller udvalg, så tænker alle, det bliver bare en syltekrukke. Men det skal det ikke være. Det skal være nogle konkrete, definerede opgaver, hvor vi sætter de bedste hoveder, vi har, sammen i dansk tennis. De får en tidslinje. De får hjælp herfra til at styre processen. Og det skal selvfølgelig munde ud i nogle anbefalinger, som vi så skal følge, fordi ellers så giver det jo ikke nogen mening.”

”Det tænker jeg i øvrigt også på andre områder, som ikke nødvendigvis er på agendaen til topmødet. Det kunne være sådan noget som forældres rolle i forhold til ambitioner på deres børns vegne, som nogle gange, kan jeg allerede konstatere efter en måned, kan kamme over. Det er noget, jeg tænker, vi bør kigge på. Det skal vi gøre i samarbejde med måske især de klubber, der har det her problem inde på livet.”

Nu kommer du jo som en rigtig tennismand, og DTF har vi også arbejdet med padel og pickleball. Hvis vi tager padel og pickleball en ad gangen, hvad skal de tænke om den nye tennisdirektør?

”Den aftale, der er lavet med padel, er jo lavet, og nu er det opgaven for mig sammen med Dansk Padel Forbunds direktør at få den implementeret og eksekveret. Der er selvfølgelig nogle uafklarede spørgsmål lige nu, men det skal vi have styr på ret hurtigt. Der bliver en styregruppe, der skal sikre, at padel-aktiviteterne i den fremadrettede struktur kommer til at køre på en fornuftig måde.”

“Jeg synes, at padel, og det gælder i øvrigt også pickleball, er aktiviteter, der foregår i tennisklubber, og det skal vi jo stadigvæk være glade for. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i, hvor mange der så kommer ind og begynder at spille tennis og sådan noget, men der er jo en sammenhæng mellem, at vi får folk ind i klubberne, og sandsynligheden for vi får dem til at spille tennis.”

Og pickleball?

”Jeg synes, pickleball har nogle muligheder måske for at få nogen ind på tennisanlæggene, som vi måske normalt ikke ville se. Det er i hvert fald erfaringen fra USA. Vi bliver nogle gange beskyldt for at være en konservativ sport, og det er tennis jo også. Men vi skal altså ikke være blinde for, at samfundet udvikler sig, og der er ting, der kommer, som vi ikke havde set for bare få år siden. Vi skal kigge på det med åbent sind, og vi skal tage imod de nye tendenser, der er i samfundet, og kunne være i stand til at omfavne dem i stedet for bare at afvise dem.”

Hvis du skal hoppe helt op på den store klinge, hvordan kunne du godt tænke dig, at tennissporten så ud, når din tid som direktør en dag er omme?

”Jeg kunne godt tænke mig, at der var endnu flere især unge mennesker, der spillede tennis. Fordi jeg synes, at tennissporten kan give så meget til især unge mennesker i en udviklingsproces. På eliteplan er vi jo bedre, end vi har været i moderne tid. Jeg håber, vi i første omgang kan fastholde det, og vi om fem-ti år kan have endnu flere spillere på det niveau. At vi kan være med til at understøtte endnu flere professionelle turneringer i Danmark.”

”Så håber jeg, at Dansk Tennis Forbunds omdømme, når jeg en dag forlader det her kontor, vil være godt, og at man generelt – vi vil aldrig kunne tilfredsstille alle på alle områder – men at man generelt har et indtryk af, at DTF er til for medlemmerne og ikke for nogle andre.”