Spiller de tennis i Årets Idrætsforening?

Jeres klub kan vinde 80.000 kroner og blive hædret ved årets store sportsgalla. Det er tid til at indstille til Årets Idrætsforening 2026.

Nu kan alle – både medlemmer, tidligere medlemmer, forældre, bedsteforældre, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere – indstille jeres forening til den prestigefyldte pris. Det kræver blot, at de udfylder formularen og kommer med en begrundelse på prisens hjemmeside dif.dk/arets-idraetsforening senest den 28. oktober kl. 12.00.

God grund til at deltage

  • Vinderen kåres ved DR’s store Sport 2026-show i Jyske Bank Boxen i Herning den 9. januar
  • Førstepræmien er 80.000 kr. – og to finalister modtager hver 10.000 kr.
  • I får synlighed, stolthed og anerkendelse for jeres indsats, når I bliver indstillet
  • En indstilling er en oplagt mulighed for at fejre jeres frivillige og det fællesskab, I skaber

Tidslinje 2026

  • 9. oktober: Der åbnes for indstillinger
  • 28. oktober kl 12.00: Der lukkes for indstillinger
  • 29. oktober – 19. november: Jury voterer og udvælger tre finalister
  • 20. november: De tre finalister offentliggøres, og afstemningen igangsættes.
  • 2. december: Afstemningen afsluttes
  • 9. januar: Vinderen afsløres i forbindelse med det store Sport 2026-show i Jyske Bank Boxen i Herning