Caroline Wozniacki og Clara Tauson er Årets Tennisspillere 2016

I pausen mellem fredagens to singlekampe i Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Marokko, blev Caroline Wozniacki og Clara Tauson kåret til henholdsvis Årets Tennisspiller og Årets Juniortennisspiller for 2016. De to spillere havde hver især et godt 2016, som stod på adskillige højdepunkter.

Årets Tennisspiller – Caroline Wozniacki

Carolines 2016 startede mindre godt, med hurtige exits fra Australian Open og Wimbledon, men senere på året fandt hun formen, og sluttede året som nr. 19 på WTA-ranglisten. På vejen dertil vandt  hun Tokyo og Hong Kong Open, og nåede semifinalen i US Open.

Davis Cup-kaptajn Kenneth Carlsen modtog prisen på vegne af Caroline.

Årets Juniortennisspiller – Clara Tauson

Clara havde et rigtig godt 2016 med flere højdepunkter. Hun slutter året som nr. 230 på ITF’s juniorrangliste, og som top 10 i hendes egen årgang. I løbet af året kæmper hun sig i fem ITF-finaler hvoraf hun tager titlen i én af dem.

Et af de helt store højdepunkter var da hun i august vandt Senior DM som den yngste nogensinde, og slog dermed Carolines rekord fra 2004.

Clara var selv tilstede til at modtage prisen, og overværede Frederik Løchte tage sejren i den første singlekamp. Priserne blev overrakt af direktør i Dansk Tennis Forbund Klaus Nørby Jakobsen.

Jan Leschlys Legat – Andreas Bjerrehus

Jan Leschlys Legat blev ved samme lejlighed uddelt til Andreas Bjerrehus. Legatbestyrelsesmedlem Tom Christensen overrakte legatet på 15.000 kr..