Danmarks to største tennisstjerner er blandt de 10 danske sportspræstationer, der kæmper om sportsprisen B.T. Guld.

Først havde DIF og Team Danmark Clara Tauson og Holger Rune med i nomineringsfeltet til Årets Sportsnavn. Nu er de to stjerner også med i opløbet om en anden af landets fornemmeste sportspriser.
B.T. har afsløret deres 10 indstillede sportspræstationer til prisen B.T. Guld, som er blevet uddelt siden 1930.
Clara Tauson er indstillet for sin sejr i WTA-turneringen i Auckland og finalepladsen i Dubai. Holger Rune anerkendes for triumfen i ATP-turneringen i Barcelona og finalepladsen ved Indian Wells.
Det er et dommerpanel af nogle af landets 40 største sportsstjerner, som har fornøjelsen af stemme på deres top-3 blandt de indstillede. Sidste år vandt Viktor Axelsen prisen for fjerde gang. Dermed tangerede han Caroline Wozniacki som den atlet, der har vundet prisen flest gange.
Smut forbi B.T. og se alle de 10 indstillede kandidater.