Gratis junior-oplevelse under Davis Cup

Dansk Tennis Forbund gentager succesen med DC Camp. Det betyder, at juniorspillere fra hele landet kan komme gratis med til to fantastiske dage fyldt med tennisspil og landskamp i forbindelse med Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Tyrkiet.

Ved dette års Davis Cup-opgør mellem Danmark og Tyrkiet afholder Dansk Tennis Forbund og Skovbakken Tennis en camp for landets juniorer. Her får deltagerne mulighed for at opleve tennis i topklasse. Arrangementet finder sted i Vejlby-Risskov Hallen fredag d. 13. og lørdag 14. september.

På DC Campen får man indgang til Davis Cup-landskampen både fredag og lørdag. Lørdag formiddag vil der blive arrangeret nogle sjove aktiviteter på Skovbakkens indendørsbaner. Overnatningen foregår på Idrætshøjskolen Aarhus, og der er morgenmad inkluderet lørdag morgen.

Så saml fire børn og én voksen og få en fantastisk weekend med Danmarks bedste mandlige tennisspillere.

Når man tilmelder sig DC Campen, accepterer man samtidig at deltage i alle elementer inklusiv overnatning på Idrætshøjskolen Aarhus.

Fakta og tilmelding

  • Tilmelding er for nøjagtigt fem personer: Fire juniorer i følgeskab med én voksen.
  • Det er gratis at deltage.
  • Der er 50 pladser på DC Campen
  • Tilmeldingen er åben til og med søndag den 8. september 2019
  • Pladserne vil blive fordelt efter først til mølle. Endelig bekræftelse modtages først efter tilmeldingsfristen
  • Tilmeld jer her.

Overordnet tidsplan for DC Campen

  • Fredag den 13. september kl. 15.45: Davis Cup-opgøret begynder. Der spilles to singler.
  • Lørdag den 14. september om morgenen: Morgenmad.
  • Lørdag den 14. september kl. 10.00-11.30: Der bliver arrangeret nogle sjove aktiviteter for deltagerne.
  • Lørdag den 14. september kl. 12.00: Davis Cup-opgøret afgøres. En double efterfulgt af to singler.

Dansk Tennis Forbund giver fribilletterne til Davis Cup og betaler for overnatning, mens Skovbakken Tennis finansierer halleje og træner.

NB: For at deltage skal de fire juniorer være medlemmer af en tennisklub under Dansk Tennis Forbund.

Det almindelig billetsalg til Davis Cup er åbent. Find dine billeter her.