Det velspillende sociale klubliv

Tennisklubberne er blevet rigtig gode til at tage godt imod nye medlemmer. Til gengæld oplever en del, at der er færre målrettede tilbud i år to.

Det sociale liv har det generelt godt i landets tennisklubber. Foto: Morten Olsen.

I Den Store Medlemsundersøgelse 2020 blev der indsamlet 5.146 besvarelser fra 102 deltagende klubber. I den kommende tid tager vi hver uge et nærmere kig på et emne fra undersøgelsen.

I analysehjørnet retter vi denne gang fokus på det gode sociale klubliv i landets tennisklubber. Et godt socialt fællesskab og gode fællesarrangementer er kimen til medlemmernes stærke tilknytning til klubben.

Især som foreningsmedlem er det ikke nok bare selv at være aktiv. Man vil også være aktiv sammen med andre. Og det lægger tennisspillet heldigvis helt naturligt op til, hvilket undersøgelsen også bærer præg af.

Undersøgelsen viser overordnet set, at medlemmerne i tennisklubberne i høj grad er tilfredse med klublivet. Folk bliver taget godt imod, det sociale liv er i de fleste tilfælde ikke kun forbeholdt særlige grupper, og medlemmerne kommer godt ud af det med hinanden.

Data fra Den Store Medlemsundersøgelse 2020.

Vi dykker herunder ned i tre mere specifikke fund om den gode velkomst, afholdelse af arrangementer samt overgangen mellem det første år og de efterfølgende år som nyt medlem. På sidstnævnte område er der et generelt forbedringspotentiale.

Nye medlemmer modtages med åbne arme

Mange klubber yder i dag en stor indsats for at sikre en god velkomst og skabe interessante rekrutteringstilbud. Undersøgelsen viser tydelige tegn på, at dette har en positiv effekt. Hele (82%) af de spritnye tennisspillere i 2020 føler sig godt modtaget i klubberne.

Tilbud såsom introforløb, Tennissportens Dag og Åbent Hus gør det nemt for interesserede at prøve kræfter med tennis sammen med jævnbyrdige begyndere. De nye bliver på den måde integreret i klubben på en organiseret og imødekommende måde, hvor de ikke fra start er nødsaget til at spille med nogle, der har et meget højere niveau og et mere indgående kendskab til klubben end dem selv.

Ligeledes viser undersøgelsen, at klubberne er gode til at tage sig tid til at svare på de spørgsmål, som kan opstå hos et nyt medlem. Brugen af Play & Stay-konceptet virker samtidig fordrende for, at de nye spillere får en god indlæringskurve. Optimalt set bør der derfor fokuseres på at tilbyde udviklende træning til de nye spillere, hvor de samtidig bliver parret med ligesindede på og uden for banen.

Det svære år 2 som ny tennisspiller

Når vi ser nærmere på, hvordan klublivet bedømmes, alt efter hvor lang tid medlemmerne har gået til tennis, så dukker der et ret signifikant fund op.

Figuren viser, at år to er det år, hvor det er sværrest at blive en del af miljøet i tennisklubberne.

Det viser sig nemlig at førsteårs-medlemmer samt mere etablerede medlemmer, der minimum er medlem på fjerde år, er mest tilfredse med klublivet. Det klart sværeste år at føle sig som en del af klubben, er det andet år, efterfulgt af det tredje år.

Som nævnt, så er klubberne gode til at sikre en varm velkomst det første år med målrettede tilbud. Det er overgangen til det mere ”etablerede klubliv”, som virker svær. De nye medlemmer kan føle sig overladt til sig selv, hvis der fx ikke er et organiseret træningstilbud i halen af et introforløb.

Medlemmerne på andet år har blandt andet skrevet:

”Det er svært som nyt medlem, at finde en tennispartner på samme niveau. Mangler en ordning, hvor man fx kan blive matchet.” – Medlem X

”Bland niveauerne lidt mere, så dem der måske er lidt dårligere også får lov til at være med.” – Medlem Y

Anden- og tredjeårs-spillerne føler sig generelt også mindre som en del af det sociale klubmiljø. Der er flere, som ikke mener, der er noget socialt tennistilbud for deres målgruppe, eller der mangler nogen at følges med.

Flere breddetilbud

Flere medlemmer har blandt andet ønsket sig flere breddetilbud, hvilket her kommer til udtryk fra et medlem:

”Skab mulighed for deltagelse i turneringer på flere niveauer i stil med fodbold, hvor Serie 5 fodbold er for dem der ikke er teknisk gode og måske heller ikke er i så god form.” – Medlem Z

Anbefalingen er derfor ret indlysende at huske også at have skræddersyede trænings- og turneringstilbud til relativt nye tennisspillere. På andetåret er man sjældent klar til at spille turneringskampe med gul bold og med spillere, der har langt større tenniserfaring.

Ligeledes kan det med fordel arrangeres, at andet- og tredjeårs-medlemmer fortsat kan deltage i arrangementer, som er målrettet nye/let øvede spillere, så de ikke blot har ét begynderår.

”Fra tidligere undersøgelser ved vi, at fastholdelse af medlemmer sker bedst, når de er en del af det sociale miljø, eller deltager aktivt i træning og kampe. Derfor er det vigtigt også at favne motionisterne for at bremse medlemsflowet ud af klubben,” siger Lorenz Sønderby, der er projektleder for Bevæg dig for livet – Tennis.

Der afholdes fede arrangementer i klubberne

På trods af ovenstående opmærksomhedspunkt, og ligeledes et 2020 med sociale begrænsninger på grund af corona, så tyder det stadig på, at mange tennisklubber har fået gode arrangementer på paletten.

Over de seneste år er der begyndt en kulturændring i en sund retning. Tidligere kunne man få den opfattelse, at der kun var tilbud for klubbens etablerede kerne, som havde været tennisaktive i mange år. Dvs. vind-eller-forsvind-turneringer, holdturnering og klubmesterskaber for rutinerede spillere og lignende. Den primære årsag for afviklingen og deltagelse var konkurrencen, sejren og det flotte tennisspil.

I dag har mange tennisklubber taget formater såsom Stærk-Svag, Drop-in, Play & Stay-stævner, motionist- og breddetræning for voksne mv. til sig. Det giver både rig mulighed for at dyste på tværs af niveauer samt møde en masse nye ansigter, som man ellers ikke ville komme i kontakt med i klubben.

”Med mange nye medlemmer i 2020, har vi nu en vigtig opgave i at afholde hyggelige aktiviteter i vores tennisoaser, som skaber tilhør og klubkærlighed,” siger Lorenz Sønderby.

Det er derfor en varm anbefaling, at klubberne fortsat også tænker kreativt i forhold til koncepter og formater, hvor fælles oplevelser med tennis og det sociale står højere end selve kampen og det at vinde.

Flere af undersøgelsens respondenter nævner blandt andet også følgende arrangementer i positive vendinger: Play In The Dark-turnering (også kendt som nattennis / UV-tennis), prøvedage med tennisudstyr, forældre-barn dyst og alt med skumtennis. Meget sjældent går medlemmerne fra disse arrangementer uden et smil på læben og nye tennisvenner.

Tre tips til klubbens videre færd

  • Igangsæt ”TennisFitness”, som et åbent tilbud til voksne motionister. Tiden er blevet mere moden til dette nu hvor især sundhed og kropsæstetik er hovedårsagerne til at danskere starter til idræt. Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis er på vej med nyt materiale og et klubspecifik fokuskursus for potentielle trænere i din klub.
  • Hvis din klub ikke har det i forvejen, så begynd gerne at gøre jeg tanker om et bredde- og motionsudvalg. Stil et budget til rådighed, så de frit kan arrangere sjove og kreative tennistiltag. Nye initiativer behøver jo ikke have udspring i bestyrelsen.
  • Indled et fastholdelsesforløb med din klubs lokale tenniskonsulenter, hvor der sættes fokus på tiltag, som gør det sjovere og lettere at være medlem i klubben. Det er 6 timers gratis rådgivning i din klub, hvor I planlægger og følger op de fastholdelsesinitiativer, som I sammen udvælger.

Hvis du endnu ikke har set de overordnede resultater fra ”Den Store Medlemsundersøgelse”, så kan du se dem her. Ellers kan du glæde dig til næste uge, hvor vi ser nærmere på resultaterne angående træningsmiljøet i de danske tennisklubber.