Frivillige søges: Skal du være en del af historisk stort Davis Cup?

Vi søger frivillige, der kan være med til at gøre Davis Cup-opgøret mellem Danmark og Serbien den 31. januar – 1. februar til en gigantisk sportsfest. Se, hvad du kan melde dig til her.

Det bliver en gigantisk sportsfest.

Til januar tager det danske Davis Cup-hold kampen op, når Serbien kommer på besøg i Danmarks største indendørs arena Royal Arena. Det er den største tennisbegivenhed i mange år på dansk grund – og du kan blive en del af det.

En landskamp af denne størrelse, kræver nemlig mange frivillige hænder både før, under og efter kampen. Derfor har Dansk Tennis Forbund brug for en hjælpende hånd og udbudt en række opgaver af både større og mindre karakter. Det er en enestående mulighed for at komme med bagom kulissen til denne historiske kamp.

Dansk Tennis Forbund sørger for bespisning, når du er på vagt. Alle frivillige får en trøje fra HEAD. Derudover vil du være med i lodtrækningen om en dagsbillet. Der er i alt 80 dagsbilletter, og hver vagt giver et lod i puljen. Bemærk der kan kun vindes en dagsbillet pr. person.

GÅ TIL TILMELDING SOM FRIVILLIG

Hvilke opgaver kan jeg tilmelde mig?

Der er en række forskellige opgaver, som vi har brug for i forbindelse med Davis Cup-kampen. Læs mere herunder.

Klargøring af baneomgivelser

I samarbejde med medarbejdere fra Dansk Tennis Forbund skal man hjælpe med følgende:

  • Bygge baneomgivelserne op
  • Gøre lokaler klar til spillere, officials, mv.

Nedpakning af baneomgivelser

I samarbejde med medarbejdere fra Dansk Tennis Forbund skal man efter sidste kamp lørdag pakke baneomgivelser ned igen.

Tilskuerservice

Her skal man hjælpe tilskuere på plads og hjælpe til at undgå unødig støj og bevægelser fra tilskuere under spillet.

  • Hjælpe tilskuere ind og ud af hallen ved sidebytte
  • Hjælpe tilskuere på plads
  • Hjælpe tilskuerne til at få den bedste oplevelse

Daglige eventassistenter

I samarbejde med medarbejdere fra Dansk Tennis Forbund skal man hjælpe med følgende:

  • Klargøring af omgivelser (fx hænge bannere op, sætte op til sponsorstande mv.)
  • Gøre lokaler klar til spillere, officials, mv.
  • Indkøb efter behov.

Chauffører (Krav: Kørekort B + tale engelsk. Dansk Tennis Forbund stiller biler til rådighed)

Som chauffør skal man bl.a. hjælpe med følgende:

  • Køre spillere samt medrejsende stab til/fra hotel/hal
  • Køre blandt andet referee, stoledommere, ITF samt Hawkeye til/fra hotel/hal

GÅ TIL TILMELDING SOM FRIVILLIG