En række unge danske spillere har fået en god start på 2017. Flere spillere har brugt de første to uger af 2017 på at spille ITF-turneringer, hvilket har givet gode resultater og gode erfaringer.
I første omgang gjaldt det Salk Open (ITF Grade 4) i Stockholm, hvor en del danskere var med i hovedturneringen. For pigerne blev det til et rigtig flot resultater for Hannah Viller Møller, som vandt finalen 6-3, 6-4 over førsteseedede Lara Schmidt fra Tyskland. Schmidt havde på vej til finalen slået Olga Helmi i semifinalen 6-1, 7-6 (2). Hannah og Olga var fra starten seedet henholdsvis 8 og 3. På drengesiden imponerede Holger Vitus Nødskov Rune med at nå til kvartfinalen, hvor han desværre måtte se sig slået 7-5 (9), 6-3 af Bastien Presuhn fra Tyskland.
Derefter gik turen til EuroElite ITF Junior Malmø Open (ITF Grade 4). Her var Olga Helmi seedet 1 og gik også til finalen hvor hun mødte andenseedede Alexandra Viktorovitch. Hun måtte dog se sig slået med cifrene 3-6, 6-2, 6-2. Holger Vitus Nødskov Rune gik ligeledes i finalen, og mødte igen den tre år ældre Bastian Presuhn, som slog Holger med cifrene 6-4, 6-2.
Alt i alt har det været to rigtig gode uger, som forhåbentligt kan lægge grundlag et for et godt 2017 for de tre spillere.