Tennistræner 1-2-3 er til dig, som har lidt trænererfaring og ønsker flere redskaber til at træne begyndere, letøvede og øvede spillere – såvel børn som voksne. Tennistræner 1-2-3 er vores basisuddannelse, som består af tre kurser, der skal tages i rækkefølge.
Undervisningen på alle kurser foregår primær på banen, men kombineres med traditionel klasseundervisning, gruppearbejde og praktik under supervision. Målet er, at kursisterne skal blive fortrolige med at planlægge og gennemføre kvalificeret og lærerig tennistræning. Hvert kursus varer 14 timer fordelt på lørdag/søndag. Deltageren modtager et kursusbevis efter hvert kursus, og gennemfører man alle tre kurser, bliver man certificeret træner på “Niveau I”.
Klubben kan søge tilskud hos kommunen
De fleste kommuner yder tilskud til klubbernes uddannelse af trænere. Klubbens kasserer har som regel kendskab til, hvordan der søges tilskud samt beløbets størrelse.
Hvornår afholdes der kurser
Kurserne Tennistræner 1-2-3 udbydes i to runder hvert år:
- Forår (februar-maj)
- Efterår (september-december)
Pris
Klubber/foreninger, der er medlem af DTF eller DGI kan tilmelde sig og deltage i Tennistræner 1. For deltagelse i Tennistræner 2 og 3 kræver det, at klubben/foreningen er medlem af DTF.
Pris: 1.600 kr. pr. deltager
Sådan tilmelder du dig
Vi udbyder kurser i hele landet. Klik på tilmeldingslinket og se på oversigten, hvilke kurser du kan tilmelde dig.
Tilmeld dig Tennistræner 1-2-3
Kurser forår 2025
Sjælland
- Tennistræner 1 d. 22.-23. februar i Taastrup
- Tennistræner 1 d. 22.-23. marts i Holbæk
- Tennistræner 1 d. 26.-27. april i Ballerup
- Tennistræner 1 d. 3.-4. maj i Taastrup
- Tennistræner 2 d. 22.-23. marts i Taastrup
- Tennistræner 2 d. 5.-6. april i Farum
- Tennistræner 2 d. 26.-27. april i Hillerød
- Tennistræner 3 d. 26.-27. april i Taastrup
- Tennistræner 3 d. 3.-4. maj i Hørsholm-Rungsted
Jylland
- Tennistræner 1 d. 15.-16. marts i Skanderborg
- Tennistræner 1 d. 5.-6. april i Kolding
- Tennistræner 1 d. 3.-4. maj i Aarhus
- Tennistræner 2 d. 22.-23. marts i Aarhus
- Tennistræner 2 d. 5.-6. april i Silkeborg
- Tennistræner 2 d. 10.-11. maj i Hjerting
- Tennistræner 3 d. 5.-6. april i Viborg
- Tennistræner 3 d. 3.-4. maj i Skanderborg
Overgang til nye kurser
Er du allerede i gang med at uddanne dig til tennistræner på enten DTF eller DGI’s basisuddannelse (K-kurserne), kan du sagtens fortsætte på den nye Tennistræner 1-2-3. Du tilmelder dig blot næste kursus i rækken som hidtil.
Tilmeldingsfrist
Senest 2 uger før kursets afholdelsesdato
Betaling
Du betaler med kreditkort, når du tilmelder dig kurset. Hvis din klub skal betale, kan du få klubben til at lave tilmeldingen, eller I kan aftale, at du refunderet pengene efter tilmeldingen. Prisen inkluderer et kursushæfte på hvert kursus. Kurset er eksklusiv forplejning. Tilmeldingen er bindende. Du eller din klub hæfter for kursusgebyret. Såfremt du skulle blive forhindret i at deltage, kan du eller din klub finde en reserve, som overtager din plads. DTF forbeholder sig ret til at aflyse kurser, såfremt der ikke er deltagere nok.
Har du brug for et fleksibelt tilbud – book et klubkursus
Klubkurser er vores fleksible tilbud om at holde et kursus i din egen klub. Både Hjælpetræner og Tennistræner 1-2-3 kan bookes på særligt favorable vilkår. Kurset kan enten holdes eksklusivt for klubbens egne trænere eller trænere fra flere tennisklubber i samarbejde. Fordelen er, at I kan få opkvalificeret trænere, juniorer, forældre og frivillige på hjemmebane til en reduceret pris. Datoen bestemmer i selv.
Priser
- Hjælpetræner: kr. 5.200
- Tennistræner 1-2-3: kr. 8.500
Varighed
- Hjælpetræner: 7 timer. Enten som heldagskursus eller over to hverdags eftermiddage/aftener
- Tennistræner 1-2-3: 14 timer. Typisk lørdag/søndag eller fredag eftermiddag-aften/lørdag
Kontakt
Kontakt DTF Uddannelse og hør nærmere.