Kurset til dig, der har gennemført Tennistræner 2, og gerne vil have gennemført basisuddannelsen. På Tennistræner 3 får du en generel forståelse for biomekanikken i tennis, og hvorledes den kan bruges til teknisk træning. Du vil lære om undervisningsmetoder, niveaudifferentiering i træning samt forældreinvolvering og konflikthåndtering i klubtræningen. Desuden får du redskaber til at udarbejde en træningsplan og foretage kampanalyser, så du har alle de nødvendige redskaber til at kunne arbejde med begyndere, letøvede og øvede spillere. Efter Tennistræner 3 har du gennemført DTF og DGI’s Niveau I-uddannelse.
Varighed
14 timer (2 dage). 10-17 lørdag / 10-17 søndag (enkelte mindre afvigelser kan forekomme – i så fald fremgår det tydeligt ved tilmeldingen)
Indhold
- Fysisk træning
- Biomekanik
- Trænings- og sæsonplan til specifikke målgrupper
- Afprøvning af lektioner med fokus på målgruppe, formål, feedback og evaluering
- Tjek og tegn på læring
- Gameplan og kampanalyse
- Forældreinvolvering i klubtræning
- Konflikthåndtering
Adgangskrav
Minimum 15 år (Eksempel – kursisten skal fylde minimum 15 år i det år, kurset afholdes)
Du har gennemført Tennistræner 2
Dispensation
Ønsker du dispensation fra adgangskravene, bedes du kontakte Dansk Tennis Forbund pr. mail eller telefon.
Pris
Klubber eller foreninger, der er medlem af DTF kan tilmelde sig og deltage i Tennistræner 3.
Pris: 1.600 kr. pr. deltager
Tilmelding
Vi udbyder kurser i hele landet. Klik på tilmeldingslinket og se på oversigten, hvilke kurser du kan tilmelde dig.
Overgang til nye kurser
Er du allerede i gang med at uddanne dig til tennistræner på enten DTF eller DGI Tennis’ basisuddannelse (K-kurserne), kan du sagtens fortsætte på den nye Tennistræner 1-2-3. Du tilmelder dig blot næste kursus i rækken som hidtil.
Tilmeldingsfrist
Senest 2 uger før kursets afholdelsesdato
Lyst til mere uddannelse
Næste skridt er Tenniscoach. Klik her og læs mere
Få vores TRÆNER-nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du tilsendt en mail næste gang, vi udbyder relevante trænerkurser. Tilmeld dig her