Mere end manden med mikrofonen

Som presse- og kommunikationsansvarlig i Dansk Tennis Forbund står Thomas Hansen mellem tennissporten og medierne – og man er sjældent i tvivl om, hvad han mener.

Foto: Allan Høgholm

Denne artikel er anden del af en ny serie, hvor vi går tæt på menneskene i Dansk Tennis Forbunds sekretariat. Hvem er de, hvad driver dem, og hvad gemmer der sig bag kulisserne? Denne gang møder vi Thomas Hansen – presse- og kommunikationsansvarlig, vært og markant tennisstemme.

Når en hjemmelandskamp i Davis Cup eller Billie Jean King Cup er slut, og publikum stadig summer på tribunerne, står Thomas Hansen allerede klar med mikrofonen.

Spilleren foran ham er forpustet. Enten euforisk eller knust. Der er spørgsmål, man kan stille – og spørgsmål, man ikke kan. Thomas Hansen kender forskellen. Han ved, hvem der skal hjælpes lidt. Og hvem, der bare skal have lov at tale.

Det er ikke tilfældigt. Han har gjort det mange gange før.

For Thomas Hansen er ikke kun stemmen efter kampen. Som presse- og kommunikationsansvarlig i Dansk Tennis Forbund står han i krydsfeltet mellem tennissporten og omverdenen. Han formulerer budskaberne – men han leverer dem også selv. På banen foran publikum, over for medierne og internt i Idrættens Hus i Brøndby.

Man kan være uenig med ham. Men hans kollegaer er aldrig i tvivl om, hvor han står.

Midt i tennissen

Thomas Hansens hverdag har en rytme, der sjældent følger kontortid. Noget af arbejdet foregår bag et skrivebord i Idrættens Hus. Men en stor del af året er han på farten – dér, hvor tennissen udfolder sig i praksis.

Han er fast til stede ved DM, ungdomsmesterskaberne, Medaljespillet og de internationale turneringer på dansk grund. Her dækker han begivenhederne, fungerer som vært og er bindeled mellem spillere, klubber, medier og forbund. Når landsholdene spiller på udebane i Davis Cup og Billie Jean King Cup, rejser han med for at sikre, at historierne fra dansk tennis også bliver fortalt uden for landets grænser.

Samtidig kører den daglige produktion konstant i baggrunden: historier og nyheder til hjemmeside og sociale medier. At være midt i begivenhederne er ikke et tilvalg – det er en forudsætning for jobbet.

Den fysiske tilstedeværelse betyder også noget i hverdagen. Thomas Hansen arbejder aldrig hjemme. Ikke af pligt – men af overbevisning.

For ham er det sociale ikke et tillæg til arbejdet, men en forudsætning for at fungere godt. At være i huset, tæt på kollegerne og beslutningerne, er en del af den professionalisme, han vægter højt.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, bryder jeg mig faktisk ikke ret meget om at arbejde hjemme – og jeg er heller ikke den bedste til det. Jeg trives bedst på en arbejdsplads, når jeg kan være sammen med mine kollegaer,” siger Thomas Hansen.

Fra freelancer til fast stemme 

Da Thomas Hansen for otte år siden officielt begynder i Dansk Tennis Forbund, føles det ikke som at træde ind i en helt ny verden. Idrættens Hus kender han allerede indgående fra sin tid i Danmarks Idrætsforbund – først som praktikant, senere som freelancer for flere specialforbund. Også tennis.

Vejen dertil har ikke været helt lige, efter gymnasiet prøvede han både RUC og tog en laborantuddannelse, men det var først, da han som 24-årig blev optaget på Journalisthøjskolen i Aarhus, at brikkerne faldt på plads.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at hans vej fører ham til Dansk Tennis Forbund netop under en Davis Cup-kamp mod Sydafrika i Aarhus i 2017. Stillingen som presse- og kommunikationsmedarbejder står ledig, og deadlinen falder sammen med opgøret.

Thomas Hansen bliver hyret ind som freelancer til at stå for kommunikationen – og i næsten en uge bevæger han sig rundt blandt sine potentielle kollegaer, tæt på spillere, kampe og beslutninger.

”Man kan sige, at jeg havde verdens længste jobsamtale. Men det skræmte heldigvis hverken mig eller dem væk,” siger Thomas Hansen.

Troværdighed før strategi

Spørger man Thomas Hansen, hvad hans vigtigste opgave er, taler han ikke om pressemeddelelser eller kommunikationsplaner.

”Helt oppe i helikopteren handler det om, at Dansk Tennis Forbund er et troværdigt forbund. At det, vi siger og viser, afspejler vores værdier.”

Han ser sig selv som garant for, hvordan tennis bliver præsenteret – over for medierne, klubberne, spillerne og baglandet. Og det handler i høj grad om prioritering.

”Jeg er ansat til 37 timer, men der er altid flere gode historier, end der er tid til. Vi skal balancere mellem elite, talent, bredde og klubarbejde.”

Den rolle hviler på en bred ballast. Han har selv spillet tennis. Han er uddannet træner. Han har siddet i bestyrelsen i Næstved Tennis Klub og været holdkaptajn i både Næstved og KFUM Tennis.

”Jeg fungerer ofte som en tryktest på de beslutninger, vi tager. Jeg har en holdning til mange ting – og jeg siger den.”

Direkte – men situationsbevidst

Den direkte stil mærkes tydeligst internt. Blandt kollegerne er Thomas Hansen kendt for både sin viden og sin ærlighed. Spørger man ham om noget, får man et svar.

Det er ikke tilfældigt. For ham er det et spørgsmål om professionalisme. Internt i huset foretrækker han klare meldinger. Her skal tingene fungere, beslutninger træffes, og roller være tydelige. Det betyder også, at tonen kan være mere direkte.

”Jeg kan godt lide at have fingrene nede i kagedåsen. Som kommunikationsansvarlig skal man være i berøring med hele.”

Når han er ude til arrangementer, skruer han bevidst ned. Her handler det ikke om hans egne holdninger, men om at læse rummet, situationen og menneskene – og give plads til andre stemmer end sin egen. Den balance er en del af jobbet.

Fra Birkerød Idrætscenter til Royal Arena

Meget har ændret sig på de år, Thomas Hansen har været i forbundet. Tennissen fylder mere i offentligheden, og rammerne er blevet markant større.

”Det er en større butik nu. Mediebevågenheden er noget helt andet, end da jeg startede.”

Hans første Davis Cup-kamp som fastansat blev spillet mod Irland i Birkerød Idrætscenter foran 600 hundrede mennesker. Senest stod han midt i opgøret mod Serbien i Royal Arena foran knap 12.000 tilskuere.

Samtidig er kravene vokset. Internationale rettigheder fylder mere, kravene fra det internationale tennisforbund er blevet mere omfattende, og samarbejdet med tv-stationer mere komplekst. Ofte er det Thomas Hansen, der binder trådene sammen.

(Artiklen fortsætter under billedet…)

Nogle gange er mikrofonen pakket væk, og så må Thomas Hansen i stedet råbe af sine lungers fulde kraft. Som her til Medaljespillet i HRT i 2022.

Det meste af arbejdet foregår i kulissen – planlægning, koordinering og afstemning længe før publikum tager plads. Men indimellem træder han frem.

Som barn drømte han om at blive ’ring-announcer’ i wrestling. Den stemme, der byder velkommen og sætter scenen, lige før det hele går løs. Noget af den drøm får han lov til at udleve, når han står på banen og byder publikum velkommen.

”Jeg har nok en indre cirkushest. Jeg kan godt lide at stå foran et stort publikum.”

Som on-court interviewer er han samtidig helt tæt på sportens mest rå øjeblikke: sejr, nederlag, tårer og tavshed. Her handler jobbet ikke om at fylde, men om at fornemme situationen.

Olympisk nørd

Bag stemmen og værten gemmer sig en udpræget sportsnørd.

Thomas Hansens interesse rækker langt ud over tennis. Særligt De Olympiske Lege har en særlig plads. Ved siden af arbejdet i Dansk Tennis Forbund har han skrevet tre OL-bøger for Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. I 2016 rejste han til Rio de Janeiro som frivillig for at være helt tæt på legene.

Internt er han kendt som regel-guru. Manualerne er læst grundigt, og detaljeviden bliver brugt aktivt i arbejdet. Og han er vild med det ’nichede og nørdede.’

”Jeg har lært at læse reglerne grundigt – som min far altid har gjort. Og jeg får også valuta for det, fordi jeg kan bruge detaljerne til at vinkle historier.”

Tennis hele livet

Thomas Hansen er vokset op i Næstved. Begge forældre spillede tennis, og klubben blev familiens naturlige samlingspunkt. Han blev aldrig elitespiller – snarere fast inventar ved kategori 2-turneringer som junior – men fællesskabet, holdkampene og konkurrencen satte sig fast.

I dag spiller han fast hver onsdag med en gruppe venner i KFUM Tennis i Københavns Nordvestkvarter, heriblandt én, han har spillet med siden barndommen. Interne lister holder styr på sæsonens resultater, og konkurrencen lever i bedste velgående.

Han lægger ikke skjul på, at nederlag kan sætte spor. Især derhjemme, hvor det ofte er hans kæreste, der må lægge ører til.

”Jeg kan godt blive en tordensky. Omvendt kan det også gøre mig i fantastisk humør. Jeg lever for det fede slag.”

Da han fik muligheden for at arbejde professionelt med tennis, var han derfor også bevidst om risikoen: at passionen kunne blive pligt. Men tennis fyldte allerede så meget, at alternativet – at stå udenfor – ikke føltes mere tiltalende.

Når kampen er slut, og mikrofonen er slukket, er det sjældent Thomas Hansen, der fylder mest i fortællingen.

”Det vigtigste er ikke mit eget aftryk, men at dansk tennis er et bedre sted. Jeg er ikke optaget af lange strategier, men af at producere kommunikation, der rykker noget.”

Det er sådan, han foretrækker det.