Nordiske Holdmesterskaber i Veterantennis

Det er ikke ofte, at Danmark vinder nordiske mesterskaber i tennis, men i weekenden d. 26.-27. august 2017 formåede Danmark at vinde 6 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer ved de nordiske holdmesterskaber i veterantennis.

Mesterskaberne som støttes af Dansk Tennis Forbund og arrangeres af Danske Tennis Veteraner (DTV) blev i år holdt på Lyngbys flotte tennisanlæg.
Weekendens omfattende program bød på mange intense og spændende kampe i alderskategorierne 40+, 50+, 60+ og 70+. Da ”røgen” havde lagt sig, kunne Danmark lade sig hylde med to nordiske mesterskaber i damernes 60+ og 70+ rækker, mens herrerne kunne rydde bordet og hele 4 nordiske mesterskaber.

Stor tak til referee Tom Gustavsen, Sven Larsson, Niels Emery samt Villy & Karin Schneider for at afvikle mesterskaberne i god ro og orden.

Du kan læse meget mere og se billeder fra mesterskabet på Dansk Tennisveteraners hjemmeside.

Alle vinderholdene ønskes tillykke med mesterskaberne, som nu kan nyde sejrens sødme inden der igen skal dystes om medaljerne i 2018 – denne gang i Oslo, Norge.


Foto: Mette Rytsel

I den kommende weekend skal veteranerne i ilden igen, da der afvikles danske holdmesterskaber i veterantennis i Aarhus. 40+ og 50+ spilles i ALTS, men 60+ og 70+ afvikles i Århus 1900.
Læs mere om DM for veteranhold d. 2.-3. september 2017 på Dansk Tennisveteraners hjemmeside.