Årets DM i tennis er i gang. Dansk Tennis Forbund giver dig overblikket over, hvordan du bedst følger med i mesterskabet, der er en del af DM-ugen.
Aalborg Tennisklub lægger mandag til søndag baner til årets udendørs DM i tennis – Powered by Lokal Forsikring.
Igen i år er DM i tennis en del af DM-ugen – et samlet arrangement med danmarksmesterskaber i 40 sportsgrene på samme tid i samme by. Tennis er de første, der går i gang, og blandt de sidste der runder af.
Skal du følge DM, er anbefalingen som det mest optimale at kigge forbi klubben i ugens løb. Men hvis det ikke er muligt, får du her overblikket over, hvordan du ellers følger med.
Tennis.dk
Her på hjemmesiden er du jo allerede. Og der vil der løbende komme artikler i henover ugen.
Sociale medier
Vi er med hele vejen ved DM. Et godt sted at starte er på DTF’s sociale medier. Så sørg for, at du følger os:
- Facebook.com/DanskTennisForbund
- @dansktennisforbund på Instagram
Singlefinalerne på DR
Søndag sender DR direkte fra begge singlefinaler. Fra klokken 12.20 spilles herrernes singlefinale direkte på DR1. Klokken 18 vises damernes finale direkte på DR2. Kommentatorparret Per Vinkel og Thomas Skouboe sidder bag mikrofonen og er klar til at guide seerne gennem finalerne.
Lodtrækninger
Hvem skal møde hvem? Det er jo superrelevant at vide. Her er oversigten over alle lodtrækninger.
Hovedturneringer
Kvalifikation
Kampprogram
Kampprogrammerne lægges dag for dag under DM. Du kan altid finde det relevante dagsprogram her:
Overordnet set er ugeprogrammet for singlerne som følger:
- Mandag: Kvalifikation
- Tirsdag: Finaler kvalifikation
- Onsdag: 1. runde
- Torsdag: 2. runde (de seedede spillere træder ind)
- Fredag: Kvartfinaler
- Lørdag: Semifinaler
- Søndag: Finaler
Facts om DM-ugen
- DM-ugen er en stor sportsbegivenhed, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.
- Over 200 DM-medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles i Aalborg den 21.-25. juni 2023.
- DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 40 sportsgrene, hvilket dækker over flere end 100 forskellige discipliner til lands, til vands og i luften – fx beachvolley, cykling, faldskærm, SUP, rally, golf, wakeboard, tennis, padel og meget andet.
- Begivenheden arrangeres af Danmarks Idrætsforbund (DIF) i tæt samarbejde med de mange forbund og værtsbyen Aalborg.
- Hvis man ikke kan være til stede i Aalborg, kan man følge DM-ugen på Danmarks Radio, hvor der i alt sendes omkring 60 timer fra DM-ugen.
- Det er anden gang, DM-ugen afholdes, og debuten fandt sted sidste år – også i Aalborg. I 2024 går værtsbystafetten videre til Herning.
- Se mere på www.dmugen.dk
Sociale medier og app
- Facebook: www.facebook.com/DMugen
- Instagram: @dmugen_dk
- #dmugen
- Download DM-ugens app: https://appmiral.com/project/dm-ugen/