Det nye år er ikke langt væk og 2018 byder på to “nye” DTF Kerneevents, som har været længe undervejs og som vi forventer os meget af. De to DTF Kerneevents er blevet til i et samarbejde mellem DTF Turnering og henholdsvis elite- & turneringsudvalget.
Første ændring i det nye år er Danmarksmesterskaber inde for seniorer, som traditionelt set har været 8 dage med kampe i både single og double. Med ønsket om at gøre eventet mere kompakt og tidssvarende samt sikre kampe på højt niveau indføres følgende:
- Mesterskaber afvikles i to rækker: dame- og herresingle
- Der spilles i cupformat med 16 deltagere pr. række, hvoraf:
- 8 kommer fra ranglisten
- 4 pladser til vinderne af unionsmesterskaberne (1 fra JTU, 1 fra FTU, 2 fra Tennis Øst)
- 4 pladser til wildcards, som tildeles af sportschefen i DTF
- Turneringen afvikles komprimeret med start torsdag eftermiddag og finaler søndag
- Der spilles bedst af tre sæt med tiebreak i de to første og match tiebreak i et evt. 3. sæt
- Samlet præmiesum: 30.000 kr.
- Deltagergebyr: 400 kr. pr. person
Danmarksmesterskaber for seniorer inde afholdes d. 12.-15. april 2018.
Det andet reviderede kerneevent i 2018 er afviklingen af et kombineret Ungdoms- og Seniormesterskab. De to mesterskaber har tidligere år været afviklet i hver deres uge i sommerferien, men kombineres nu i et fælles event i begyndelsen af sommerferien. Med indførsel af dette skabes en ny mega event, hvor alle interessenter i dansk tennis kan gå all in og desuden opnå en større samhørighed mellem junior og senior.
- Mesterskaber afvikles i U12, U14, U16 og U18 pige- og drengesingle og pige-, drenge- og mixdouble samt Senior dame- og herresingle og dame-, herre- og mixdouble
- Der spilles i cupformat med kvalifikation i alle singlerækker
- Der forventes at blive indført en begrænsning på antal rækker en spiller må deltage i
- Arrangementet afholdes over samlet 12 dage (onsdag til efterfølgende søndag) – foreløbig plan:
- U12, U14, U16 og U18: onsdag-søndag (kvalifikation de første par dage)
- Senior: lørdag-søndag (kvalifikation de første par dage)
- Der spilles bedst af tre sæt med tiebreak i de to første og match tiebreak i et evt. 3. sæt i alle rækker
- Samlet præmiesum i senior: 37.000 kr.
- Deltagergebyr: 400 kr. pr. person i single; 200 kr. pr. person i double
Fælles UM-DM ude afholdes for første gang d. 4.-15. juli 2018.
Vil din klub være vært ved et DTF Kerneevent i 2018? Så er det nu I skal slå til.
I alt udbydes værtsskabet for 5 DTF Kerneevents:
- 24. marts-1. april – Indendørs Ungdomsmesterskaber 2018
- 12.-15. april – Indendørs Seniormesterskaber 2018
- 4.-15. juli – Udendørs Ungdoms- og Seniormesterskaber 2018
- 8.-9. september – Udendørs Juniordivisionsholdturnering Medaljespil 2018
- 8.-9. september – Udendørs Tennis10 Holdturnering Finalestævne 2018
Motiveret ansøgning inkl. budgetforslag skal indsendes til DTF via denne webform senest d. 26. november 2017.
Se detaljeret udbudsmateriale inkl. minimumskrav her: Kerneevents udbud 2018
Vi glæder os til at modtage en masse inspirerende ansøgninger, så vi i samarbejde kan få løftet DTF Kerneevents til et endnu højere niveau.