Vigtigt: Køb dine OL-billetter nu

Selvom der først er OL i Paris om halvandet år, så er det nu, du skal være hurtig, hvis du vil kvalificere dig til at få fat i billige OL-billetter.

OL er noget særligt. Og mange går med drømmen om at opleve OL på nærmeste hold. Hvis du også har det sådan, så er det nu, du skal rykke. For der er stor forskel på billetpriserne til sådan et event.

Der findes to typer OL-billetter – ‘hospitality’-billetter og ‘tickets only.’

Forskellen er, at man kan sikre sig hospitalitybilletterne her og nu, men prisen er høj, mens man skal vinde en lodtrækning, for at få lov til at købe de billigere ’tickets only’-billetter.

Hvis du er interesseret I tickets only (kun billetter), så skal du seneste den 31. januar 2023 kl. 18.00 skrive dig op for at deltage i en lodtrækning om at få lov til at købe billetter. Du skriver dig op her.

LÆS MERE OG BESTIL BILETTER HER

Kort om billetter til OL i Paris:

  • Billetsalget kører i to spor. ’Tickets only’ og ‘hospitality-billetter’
  • Hvis man er interesseret I tickets only (kun billetter), så skal man seneste den 31. januar 2023 skrive sig op for at deltage i en lodtrækning om at få lov til at købe billetter. Man skriver sig op her
  • Hospitality-billetterne er dyrere og varierer i pris afhængig af blandt andet serviceniveauet i hospitality-delen. Til gengæld er man sikret en billet, hvis man køber her og nu.
  • Den globale lancering af hospitality-billetterne sker i slutningen af denne måned. Her kan der forventes at komme ’run’ på hospitality-billetterne hos de forskellige operatører. Det kan forringe chancen for at kunne købe en billet markant.
  • Man køber billetter til en session. Det kan være til atletik på en specifik dato om aftenen eller til det indledende gruppespil i håndbold en specifik dato. Man kan ikke være sikker på dansk deltagelse, da ingen danske atletikudøvere eller håndboldhold er kvalificerede endnu, og lodtrækningen ikke er foretaget.
  • Elämy Group udbyder hospitality-billetter til langt størstedelen af idrætsgrenene og sessionerne, men ikke alle sammen. Der kommer løbende nye sessioner til i deres billetportal.
  • Hverken DIF, Team Danmark eller idrætsforbundene er denne gang involveret i salg af billetter. Det sker denne gang fra centralt hold. Så eventuelle spørgsmål skal rettes direkte til Elämys Group (hospitality-billetter) eller Paris 2024 (tickets only). Rigtig mange svar fremgår af deres respektive hjemmesider.

LÆS MERE OG BESTIL BILETTER HER