Dobbelt generalforsamling 20. marts

Dansk Tennis Forbunds generalforsamling for 2020 og 2021 afholdes i direkte forlængelse af hinanden lørdag den 20. marts 2021 i Royal Stage i Hillerød.

Dansk Tennis Forbund har indbudt klubberne til to generalforsamlinger på samme dag. Generalforsamlingen for 2020 har endnu ikke været afholdt, da corona ved flere lejligheder har været skyld i en udskydelse.

Lørdag den 20. marts afholdes generalforsamlingerne for henholdsvis 2020 og 2021 i direkte forlængelse af hinanden. Generalforsamlingen begynder 11.30 og afholdes i Royal Stage i Hillerød.

Klubberne har modtaget indbydelse til generalforsamling per mail, og tilmeldingen foretages derigennem. Tilmeldingsfristen er 13. marts 2021.

Dagsorden generalforsamling 2020

Bemærk at tidligere fremsatte forslag fra DTF’s bestyrelse, samt Odder Tennisklub og Rødovre Tennisklub i forening, er trukket tilbage. Forslagene genfremsættes i stedet ved generalforsamlingen for 2021.

Dagsorden generalforsamling 2021

Indkomne forslag fra medlemmerne (unioner og klubber), der ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen og sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen, dvs. lørdag den 27. februar 2021, og af bestyrelsen umiddelbart efter modtagelsen, udsendes til unioner og klubber.

Årsberetning og regnskab for 2019

Dansk Tennis Forbunds årsberetning og regnskab for 2019 kan læses er.

Årsberetning og regnskab for 2020

Dansk Tennis Forbunds årsberetning og regnskab for 2020 vil være tilgængeligt på tennis.dk senest en uge før generalforsamlingen.

OBS! Dansk Tennis Forbund tager forbehold for, at ændringer i corona-situationen kan medføre aflysning af Dansk Tennis Forbunds generalforsamling.