DTF Cup er en fleksibel og landsdækkende holdturnering for spillere, der har lavere divisions- eller serieniveau. Tilmeldingsfristen er 7. maj. I år er der for første gang også en DTF Cup i Kroatien med tilmeldingsfrist den 10. maj.
*Update 7. august 2018: Aftalen mellem TennisTravel og Dansk Tennis Forbund er ophævet med øjeblikkelig virkning.
DTF Cup er en voksende succes. Hvis du er over 18 år og lyst til at komme ud og spille holdkampe, så er DTF Cup oplagt til dig. DTF Cup er en fleksibel holdturnering for 2-4 personers hold, hvor alle DTF-klubber har mulighed for at stille op.
Der findes en dame-, en herre- og en mixrække, som alle tre spilles på to niveauer: Turnering og Motion. I Turnerings-rækken må spillerne højest spille holdturnering i 2. Division i indeværende eller foregående sæson. I Motions-rækken må spillerne højest spille holdturnering i 5. division og/eller spillere i senior serie holdturneringen hos Tennis Øst.
Få alle detaljerne med: Læs meget mere om DTF Cup Ude.
OBS: Tilmeldingsfristen er 7. maj 2018.
DTF Cup Kroatien
Efter flere år med DTF Cup både inde og ude udvides konceptet i år med DTF Cup Kroatien. Det er den perfekte måned at runde udendørssæsonen af på.
DTF Cup Kroatien foregår fra den 30. september til 5. oktober på et lækkert anlæg med udsigt over Adriaterhavet. I bor på hotel tæt ved anlægget og der er inkluderet halvpension.
DTF Cup Kroatien spilles i puljer med kampe samlet på 4 spilledage. Hver holdkamp består af 3 kampe; dvs. 2 singler og 1 double. Læg dertil en aften med en underholdende doubleturnering med skiftende makkere og modstandere. Alle spillere fra DTF’s klubber kan tilmeldes som hold med 2-4 spillere.
Læs meget mere om pris, hotellet osv.
OBS: Tilmeldingsfrist er 10. maj 2018.
DTF Cup Kroatien arrangeres i samarbejde med Tennis Travel. Alle deltagere får 25% på alt tennisudstyr på www.coolsport.dk – nærmere information følger efter tilmelding.