Find en tenniscamp til dit barn

Få flere til at prøve tennis og gør Tenniscamps fra DGI og DTF til en ’fætter-kusine-fest’.

Tenniscamps er lig med aktiv ferie med grin, nye venner og seje tennisfærdigheder. Her er der plads til både de øvede og de helt nye.

Derfor er det også en oplagt mulighed for at invitere kusinen, fætteren, naboen eller bedstevennen med.

Alle børn og unge kan nemlig være med, uanset om de har spillet tennis før eller ej. Deltagerne bliver niveauinddelt på campen, og der vil være fokus et stort fokus på, at børnene har det sjovt. Der er Tenniscamps spredt udover hele landet i sommerferien.

Find den nærmeste camp

På de fleste tenniscamps, der arrangeres i samarbejde med DGI og DTF, kan deltagerne glæde sig til en goodiebag. Den ligger klar den dag, børnene ankommer, og den er med i prisen for tenniscampen.

Se på billedet, hvad goodiebaggen for 2025 indeholder:

1 Head TIP bolde, 2 Smiley støddæmper, 2 Overgrip fra Head, 1 Drikkedunk fra ZERV, 1 Head svedbånd, 1 Head pandebånd