Game On: Få dit World Tennis Number

Over hele landet spilles der #GameOn-turneringer. Den hurtigste vej til at få et ITF World Tennis Number.

Mere end 15.000 danske spillere har allerede et ITF World Tennis Number. Rating-systemet blev tidligere i år indført i Danmark, som et af de første lande i verden.

Med WTN kan alle spillere på tværs af køn, alder og tenniserfaring få en rating, der med et enkelt tal indikere deres niveau. På den måde minder WTN om et handicap i golf og vil give folk mulighed for at finde nye med- og modspillere med et jævnbyrdigt niveau.

For at give endnu flere tennisentusiaster mulighed for at få deres eget WTN introduceres en række puljeturneringer under titlen #GameOn-turneringer.

#GameOn-turneringerne er primært målrettet spillere, der enten endnu ikke har et World Tennis Number eller bare gerne vil spille, så ratingen bliver mere nøjagtig. En række klubber på tværs af landet har sagt ja til at holde turneringerne, og de første datoer er sat i kalenderen og tilmeldingen er åben.

Turneringerne spilles som puljeturneringer og tager kun to timer, hvor man får spillet mod flere modstandere.

Planlagte #GameOn-turneringer

Datoer for turneringer er ligeledes på vej i Tennis Club Odense, Esbjerg, Rødovre og Næstved.

Turneringerne findes under ”Ladders” i Tournament Software.

Bonus til klubben

Vil I også gerne have en #GameOn-turnering i jeres klub? Så tag fat i turneringskonsulent, Martin Jørgensen, maj@tennis.dk, 50 69 87 69.

Bonus til spillere

Er du interesseret i at spille med i en #GameOn-turnering? Så hold øje med udbuddet af turneringer under ”Ladders” i Tournament Software.