Jobopslag: Ny træner i DTF´s Trænerhus

Hvis du har lyst til at være en del af et stærkt team af trænere, som hjælper de danske tennisklubber med træning, administration og aktiviteter på et højt niveau – og samtidig gerne vil være en del af Dansk Tennis Forbund – så er det dig, vi søger!

Vi fortsætter ufortrødent udviklingen af Dansk Tennis Forbunds Trænerhus og mangler derfor en ny træner til at varetage jobbet som Trænerhus-klubudviklingstræner i flere nye klubber med udgangspunkt på Sjælland.

Stilingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse snarest muligt.

Trænerhuset er en ordning, hvor klubber, som er medlem af Dansk Tennis Forbund, kan tilkøbe træning fra dygtige trænere, som så betjener 2-3 klubber. Samtidig har træneren tilknytning til forbundets kontor i Idrættens Hus i Brøndby, hvor der blandt andet er mulighed for at sparre med det dygtige team af ansatte trænere og med de øvrige ansatte.

Læs mere om Trænerhuset her.

Info om stillingen og den rette kandidat

  • Der er tale om en fuldtidsstilling.
  • Du skal være indstillet på, at der kan være perioder, hvor du ikke er fuldt beskæftiget med arbejdet ude i klubberne. Du skal derfor have lyst til i disse periode at indgå som en del af teamet omkring klubudvikling eller uddannelsesområdet i Dansk Tennis Forbund.
  • Du har formentlig en solid baggrund i tennissporten. Men generelle idrætslige eller pædagogiske kompetencer er også et plus.
  • Du skal have lyst til både at udføre træning, lave klub- og rekrutteringsevents og i mindre omfang at udføre administration.
  • Du skal trives i en omskiftelig hverdag, og endelig skal du brænde for at gøre en forskel HVER DAG.
  • Ansættelsen sker på en 1-årig projektansættelse med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Samtaler afholdes løbende og processen lukkes, når den rigtige kandidat er fundet!

Din ansøgning sendes til udviklingskonsulent Emil Bødker på eb@tennis.dk

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Emil Bødker på telefon 51 90 86 01.